Lill Lindfors i Musikbutikken hos Keld Heick.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når nu damens nye album ligefrem hedder »Det var en lørdag aften«, så skulle da en vis herre med horn stå i det, hvis ikke netop hun skulle være gæst hos Keld Heick i Musikbutikken, der som bekendt netop sendes på bemeldte aften.

Omtalte dame er Sveriges store sangerinde, Lill Lindfors, som gæster hr. Heick 2. februar for at synge seks sange fra albummet, som på svensk staves »Det var en lördag afton«.

Albummet er 61-årige Lill Lindfors' 23. af slagsen.

»Det var en lördag afton« er det første album, Lill Lindfors har indspillet uden for Sverige, idet det er blevet til i den nordjyske hovedstad Aalborg med danske Søren Bundgaard som producer.

Musikken på pladen er som oftest i Lill Lindfors' tilfælde ikke sådan at rubricere. Den spænder fra jazz via svenske folkeviser og bossanova til radiovenlig popmusik.

Det kan man selv opleve i Musikbutikken lørdag 2. februar, hvor Lill Lindfors i øvrigt i ét af numrene - »Lugn, hel og stark« synger duet med danske Bobo Moreno.