Halle Berry skrev historie - årets Oscar-uddeling varsler nye tider. Da en dybt bevæget Halle Berry natten til i går næsten brød sammen af bevægelse på scenen til årets store Oscar-galla, havde hun en hel del mere at have sine tårer i end en vis Gwyneth Paltrow havde for et par år siden.
»Denne pris er for enhver navnløs, ansigtsløs farvet kvinde, som nu - hvor denne dør i aften er blevet åbnet - har en chance.«
Halle Berry var i bogstaveligste forstand Oscar-løbets dark horse. Ingen troede, at hun havde en chance over for favoritten Nicole Kidman eller veteranerne Sissy Spacek, Judy Dench eller darlingen Renée Zellweger. Og da slet ikke for en så hård film som »Monster's Ball«, i hvilken der oven i købet indgår heftige og svedige sexscener - scener vi herhjemme må vente med at se til 30. august.
Med sejren blev der for alvor sendt et kraftigt signal om, at ikke alt er som før ovre i Hollywood. Hvad enten det nu er efterdønningerne af 11. september, der har rystet nogle fastfrosne brikker løs i hovederne af Oscarens bagmænd eller ej, så var primært valget af Halle Berry et af flere varsler om nye tider.
For også Denzel Washington blev det nemlig en historisk aften, idet han vandt over favoritten Russell Crowe i kategorien Bedste mandlige hovedrolle.
Det er kun anden gang i historien, at en afroamerikaner tager den pris. Første gang var i '64, hvor Sidney Poitier vandt en Oscar for »Markens liljer«. Selvsamme Poitier, som søndag fik overrakt en Æres-Oscar for sine samlede præstationer.
Trods disse befriende øjeblikke af friske pust afholdt forudsigeligheden sig nu ikke fra at snige sig ind i den 74. Academy Awards uddeling.
Dramaet »Et smukt sind« blev nemlig - selvom Russell Crowe blev forbigået - den største sejrherre med fire statuetter i de rigtig tunge kategorier. Det på trods af, at en smædekampagne længe har optaget sindene i USA.
Filmen er baseret på matematikeren John Nash' liv og især hans kamp mod skizofreni, men udfra den recept, der er garant for priser. Nemlig at eliminere alt i historien, der er for kontroversielt. I dette tilfælde Nash' biseksualitet, hans antisemitiske udtalelser og hans første ægteskab, fra hvilket han har en søn.
Udeladelsen af disse faktorer i filmen har fået bølgerne til at rase. Men - hvis konspirationsteorien ellers holder - var målet at få akademiets over 5.000 medlemmer til at fravælge filmen, blev der ramt ved siden af.
Med sådan en effekt som følge, kunne man næsten have ønsket sig en kontroversiel kampagne på vegne af »Ringenes herre«, som blev skandaløst forbigået ved prisuddelingen trods sine hele 13 nomineringer.
Godt nok vandt Peter Jacksons eventyrlige eventyr fire Oscars, men i den »billige« ende, altså rent tekniske priser. Man kan så til gengæld håbe, at film nummer to, som får premiere til december, får en bedre skæbne.
