Natten til den 2. maj 2011 lykkedes det amerikanske soldater at trænge ind i det hus, hvor terrorlederen Osama Bin Laden skjulte sig. Terrorlederen blev skudt og dræbt på stedet, og krigen mod terror blev erklæret for vundet. Men hvordan ser det ud her fem år efter?
»I dag gennemførte et mindre team af amerikanere under min ledelse et angreb på Osama bin Laden, der dræbte ham. Operationen var succesfuld, og jeg er glad for at meddele, at ingen amerikanere blev såret,« lød det dengang fra Barack Obama kort tid efter, at en række specialtrænede soldater havde skudt og dræbt Osama Bin Laden.
I en skudvekslingen, der varede blot 40 minutter, var det lykkedes de amerikanske soldater at dræbte 54-årige Osama Bin Laden - verdens mest eftersøgte terrorleder - i et hus nord for den pakistanske hovedstad Islamabad i byen Abbottabad.
Efterfølgende blev krigen mod terror, som der startede i 2011, udråbt som værende slut. Den var vundet, lød det.
»Efter likvideringen af Osama Bin Laden den nat fik man indtrykket af, at al-Qaeda var under heftigt pres og den centralstyrede ledelse var under opløsning. Man fulgte det op med likvideringen af Anwar al-Awlaki (ledende person i al-Qaeda, red.) fire måneder senere, så det så ud som om, at man i 2011 og 2012 havde besejret al-Qaeda,« fortæller Lars Erslev Andersen, der er terrorforsker ved DIIS.
Drabene på de ledende al-Qaeda personer betød også, at man i de efterfølgende år anså den globale terrortrussel for værende stærkt nedadgående, mens den regionale terrortrussel imidlertid blev værre og værre.
Årsagen hertil skulle findes i, at USA i samme år, 2011, trak sig ud af Irak og dermed gav den irakiske regering frit spil til at indføre sin »diktaturiske« politik.
»Og det betød, at de militante netværk i Irak kom tilbage og samtidig åbnede en afdeling i Syrien, som var al-Qaeda-gruppen Jabhat al-Nusra, og herfra voksede konflikterne støt,« fortæller Lars Erslev Andersen
Islamisk Stat etableres
I årene efter 2011 forsøgte al-Qaeda igen at vinde fodfæste efter nogle særdeles hårde nederlag og tab af centrale personer. I Irak er gruppen ledet af irakeren Abu Bakr al-Bagdhadi - der i dag er kendt som selvudnævnt leder af Islamisk Stat -, men en yderst voldsom fremfærd får al-Qaeda til i februar 2014 at tage offentlig afstand til den al-Bagdahdi-ledet al-Qaeda-afdeling i Irak.
Abu Bakr al-Bagdhadi omdøbte gruppens navn til Islamisk Stat.
»Islamisk Stat indtog byen Mosul i Irak og truede Irakisk Kurdistan, hvilket fik USA til at gå ind i krigen. Det medførte en meget målrettet reaktion fra Islamisk Stat, der udviklede kapacitet til at lave terrorisme i Europa, som vi har set det i Belgien og Frankrig.«
Men alt imens det meste af verden synes at bekymre sig om særligt Islamisk Stat, så er Osama Bin Ladens tidligere gruppe, al-Qaeda, så småt ved at finde fodfæste igen, fortsætter Lars Erslev Andersen.
»Her fem år efter er al-Qaedas regionale grupper i Yemen, Syrien og Somalia ved at blive stærkere, og det bliver de i skyggen af kampen mod Islamisk Stat. Så de er altså på vej tilbage samtidig med, at vi har Islamisk Stat, som har vist, at de har både vilje og styrke til at kunne organisere terrorisme.«
Terroren er opadgående
Selvom det har været den helt rigtige strategi fra Barack Obama og USA's side at gå efter ledende personer i terrororganisationerne, da det tilsyneladende skulle være den bedste måde at svække dem på, så står vi i dag tilbage med en trussel, der alligevel synes at være opadgående, fortæller Lars Erslev Andersen.
»Vi er ikke nået særlig langt. Tværtimod kan man sige, at krigen mod terror har bidraget til, at vi må konstatere her 15 år efter den begyndte og fem år efter Osama Bin laden døde, at situationen rent faktisk er mindst lige så slem eller værre.«
I stedet burde man i højere grad have fokuseret på, hvordan man tacklede nogle af de konflikter, der udviklede sig tidligt efter det arabiske forår, da al-Qaeda dengang mistede stort terræn, fordi folk i Mellemøsten kunne se, hvordan man i både Tunesien og Egypten vandt sejre ved hjælp af fredelige metoder, mener Lars Erslev Andersen.
Samtidig hæfter han sig ved, at Osama Bin Ladens død ikke nødvendigvis har den store betydning i dag.
»De sidste år var han kørt ud på et sidespor. Han havde stadigvæk sin karisma, men han sad og gemte sig i et hus og forsøgte at kommentere på de ting, der skete. Nogle gange hørte man efter, og andre gange gjorde man ikke.«
