Tre sydkoreanske diplomater, der arbejder på Sydkoreas konsulat i Shanghai, har angiveligt haft affærer med den samme kinesiske kvinde, der har brugt sex for at skaffe visa til sine landsmand. Det skriver channelnewsasia.com.

Sex-skandalen med de tre diplomater har rystet den sydkoreanske regering. Ikke alene har den kinesiske kvinde brugt sex for at skaffe visa til landsmænd, men hun skulle også have modtaget fortrolige informationer som mobilnumre til højtstående partimedlemmer af regeringen.

Derfor har den sydkoreanske regering nu iværksat flere undersøgelser af de tre diplomater.

- Vi reagerede på et tip, og derfor undersøgte vi, hvad der har sket. Og de informationer har vi nu overdraget til de involverede miniterier, sagde en embedsmand fra Premiereministerens kontor til AFP.

Og ifølge flere rapporteringer skulle det være den kinesiske kvindes sydkoreanske mand, der havde tippet til Sydkoreas regering, da han var træt af, at de tre diplomater havde en affære med hans kone.

For at understrege, at der var hold i sagen, havde manden vedlagt billeder af kvinden sammen med hver af de tre diplomater.

De tre sydkoreanske diplomater er blevet sent tilbage til Sydkorea, mens undersøgelserne er i gang.

Og det er ikke første gang, at den kinesiske kvinde har brugt sin kvindelige charme. I 2008 skulle hun have brugt sin 'indflydelse' til, at Beijing tillod, at 11 nordkoreanske flytninge fik lov til at komme til Kina.