Den 25-årige muslimske pornostjerne og tidligere escortpige Nadia Ali har fundet sin egen niche i branchen.

Hun optræder hovedsageligt i traditionelle muslimske klæder i sine film.

Det er tilsyneladende ganske populært, skriver Daily Mail.

Nadia Ali er oprindeligt fra Pakistan, men bor nu i Los Angeles, USA. Hun voksede op i et meget religiøst miljø, hvor hendes nuværende profession er dybt upopulær.

»Jeg er en praktiserende muslim. Selvfølgelig er der konflikter mellem min tro og mit hverdagsliv, men har alle ikke det?« siger hun.

Den unge kvinde tør ikke at vende tilbage til sit hjemland for at besøge sin familie af frygt for, at der er nogen, som dræber hende.

Nadia Ali mener, at de traditionelle muslimske klæder gør hendes film til noget helt specielt.

»Det eneste, der gør, at jeg skiller mig ud og skaffer mig millioner af seere, er mit tøj,« siger hun.

Den unge kvinde er sikker på, at hun ikke ville blive hyret, hvis hun ikke optrådte i tøjet. Når karrieren som pornomodel en dag stopper, så drømmer Nadia Ali om at åbne en skønhedssalon.

Nadia Ali er dog ikke den eneste kvindelige muslimske pornostjerne. Eksempelvis er der også den libanesisk-fødte Mia Khalifa, der også har været iført en såkaldt hijab i en af sine film. Det resulterede i adskillige dødstrusler.