Den svenske kong Carl Gustaf afviser alle beskyldninger om at have haft omgang med kriminelle.

- Det er svært at kommentere noget, som man ikke har set, og som ingen anden har set, siger den svenske konge i et interview med det svenske telegrambureau TT.

LÆS OGSÅ:

Han afviser, at der kan findes kompromitterende billeder af ham i selskab med kriminelle, og afviser også oplysninger om at han skulle have deltaget i besøg på porno- og stripklubber.

LÆS OGSÅ:

Den tidligere kriminelle Mille Markovic har hævdet, at han er i besiddelse af kompromitterende billeder af Carl Gustaf i selskab  med kriminelle.

- Nej, det kan der faktisk ikke findes. Og det er også svært at kommentere på noget, man ikke har set, og som heller ingen andre har set, siger Carl Gustaf.

TT spørger, hvorfor hans ven Anders Lettström har prøvet at få at vide via kriminelle, hvad Markovic er i besiddelse af.

LÆS OGSÅ:

- Nej, jeg har ikke talt med ham for nylig. Han har sit liv. Jeg bestemmer ikke over ham. Det er bare ærgerligt, at han har fået et dårligt rygte og er kommet i en kontakt med en forkert gruppe, ja, skal vi kalde dem kriminelle, siger kongen.

Han afviser også at have været på klubberne Gold Club i Atlanta i 1996 og Carat Club i Bratislava i 2008, som det påstås i den kontroversielle bog "Den modvillge monark".

TT spørger "er der ingenting i de her oplysninger i bøgerne, som passer og som kan have bragt Dem i en afpresningssituation"?

- Nej, det er der faktisk ikke.

LÆS OGSÅ:

TT: "De har ikke nogensinde følt, at De viste Dem i miljøer, hvor det er mindre hensigtsmæssigt at vise sig i Deres rolle som statschef"?

- Nogle gange ved man ikke hvilke miljøer, han havner i. Jeg tænker så på, at man er inviteret af en vært, som viser en forskellige steder og så videre. Og at der så skulle være nogle mærkelige steder, som De forsøger at antyde, det har jeg ingen som helst fornemmelse af. Der er intet i det her.

Kongen afviser også, at der er noget i forbindelse med hans omgang med andre venner, som nævnes i bogen, som han følte var kontroversielt eller unødvendigt.

- Nej, det kan jeg faktisk ikke påstå.....nej, siger han.