Donalds Trumps beslutning om at trække USA ud af klimaaftalen fra klimatopmødet i Paris 2015, har mødt stor modstand verden over. Men har præsidentens beslutning i virkeligheden den helt store betydning for det globale klima?
Hovedformålet med klimaaftalen er at stoppe den globale opvarmning, ved at holde temperaturstigningerne godt under to grader og dermed reducere CO2-udledningen med 40 procent inden 2030.
Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på DTU, mener ikke, at USAs brud med aftalen kommer til at have nogle mærkbare konsekvenser for dette mål.
»Jeg tror ikke, det kommer til at have en fysisk måleeffekt på klimaet, at USA måske er lidt langsommere til at reducere deres drivhusgasser. Inden for den tidsperiode der er nu, kan man ikke direkte sige, at hvis USA ikke reducerer det, de havde lovet i forhold til aftalen, kan det måles i form af temperaturstigninger,« siger Kirsten Halsnæs.
Martin Stendel, der er klimaforsker hos DMI, mener heller ikke, at Donald Trumps beslutning vil få de store konsekvenser for klimaet - i hvert fald ikke lige med det samme.
»Kortsigtet vil konsekvenserne ikke være så store, fordi ændringer i klimaet er meget langsomme. Den målbare effekt vil være mindre end mange frygter,« siger klimaforskeren.
Begge klimaeksperter mener i stedet, at det er den politiske signalværdi i præsidentens beslutning, der kan få konsekvenser for klimaet.
»Der hvor denne beslutning kan give udslag, er hvis den starter en politisk lavine,« siger Kirstens Halsnæs og tilføjer:
»Det er klart, at hvis de store lande lader sig inspirere af USA, så ville det pludselig få store konsekvenser. Det er der dog ikke så meget, der tyder på i øjeblikket.«
Som det ser ud når, står Trump isoleret i sin beslutning. USA er formentligt de eneste, der trækker sig tilbage fra aftalen. Selv Kina, som er verdens største udleder af drivhusgasser, har meldt ud at de fortsat vil respektere og overholde Paris-aftalen.
Martin Stendel understreger desuden, at klimaaftalen er lavet som en kontrakt mellem stater, og derfor bliver man nødt til opsige kontrakten, hvis man pludselig vil trække sig. Det kan tage op til fire år, og det er derfor sandsynligt, at der ikke sker noget af betydning inden næste valg i USA i slutningen af 2020.
»Vi bliver nødt til at vente og se, hvad der sker de næste fire år. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan læne os tilbage - nu er det et spørgsmål om lederskab, og EU har en forpligtelse til at kæmpe for bæredygtig energi,« lyder det fra Martin Stendel, som tilføjer:
»Selvfølgelig skal vi have USA tilbage i aftalen, fordi det er vanskeligere at nå de ambitiøse klima-mål uden dem. Det er dog ikke verdens ende, at USA har trukket sig. På lang sigt, vil det skade dem selv mest.«
