Apples musiktjeneste iTunes har rundet en stor milepæl med 10 milliarder downloadede sange.

Sang nummer 10 millard blev onsdag downloaded fra Apples iTunes-musiktjeneste.

Apple lancerede i 2003 iTunes, hvor brugerne mod betaling blandt andet kan downloade musik, film og podcast. Musiktjenesten har været med til at live op i en ellers slunken musikbranche.

Den amerikanske it-gigant Apple, der også står bag andre hitprodukter som iPod, iPhone og Macintosh-computerne, offentliggjorde i anledning af milepælen en liste over de mest downloadede numre. På førstepladsen ligger Black Eyed Peas' "I Gotta Feeling" forfulgt af Lady Gagas "Poker Face".

/ritzau/AFP