1. Pas på temperaturen

Mobilens batteri har hverken godt af meget høje eller meget lave temperaturer. At lægge den på en tændt radiator, i vindueskarmen, mens vinduet står åbent om vinteren, eller i direkte sollys er en dårlig id´´e. Ved 20 grader ældes batteriet fire gange langsommere, end når det er 50 grader varmt.

 

2. Lad batteriet helt op


Vent med at lade batteriet op, til der kun er omkring 20 procent tilbage. Det er især vigtigt, hvis din telefon ikke er helt ny.

 

3. Tag stikket ud når batteriet er opladt


Mange lader mobiltelefonen op om natten, så batteriet er helt fyldt om morgenen og klar til en lang dag på arbejdet. Men batteriet bliver opvarmet, når det er tilsluttet opladere. Det forkorter batteriets levetid at sidde i stikket flere timer efter, at det er fuldt opladt.

 

4. Lad ikke batteriet dø helt


Du bør undgå, at batteriet dør helt og telefonen slukker. Der er nemlig en lille risiko for, at batteriet bryder sammen og ikke kan genoplades, når det løber helt tør for strøm.

 

5. Brug den originale oplader


Den oplader der fulgte med, da du købte mobilen, vil altid oplade med den rigtige spænding. Bruger du opladeren fra din iPad til din iPhone, vil batteriet blive meget varmt, fordi den oplader med en for høj spænding. Det kan forkorte batteriets levetid. Der er heller ikke tid at spare. Når batteriet opvarmes, tager det nemlig længere tid at oplade.

Kilde: MereMobil.dk og Morten Sahl Madsen, Computerworld