Et nyt studie tyder på, at en influenza-vaccine under graviditeten hjælper på fostrets vækst.

Børn, der vejer lidt eller er direkte undervægtige ved fødslen, er ofte mere modtagelige over for virus og sygdomme, end børn med normal fødselsvægt.

Derfor er det interessant forskning, at en influenza-vaccination under graviditeten sandsynligvis kan øge fostrets vækst - og dermed reducere risikoen for lav fødselsvægt.

"Jeg er gravid og i tvivl om influenzavaccinen" - se lægens svar på Alt om Børn.dk

Positive virkninger

340 gravide kvinder i Bangladesh deltog i undersøgelsen, der især gav udsving i perioder med influenza-virus i omløb. Blandt de kvinder, der havde fået influenza-vaccinationen, blev der født næsten halvt så mange babyer med lav fødselsvægt, end blandt kvinder, der ikke blev vaccineret mod influenza.

Flere gode ting

Samtidig var der færre for-tidligt fødte fødsler blandt dem, der havde fået influenza-vaccinen og fødselsvægten hos de nyfødte var også gennemsnitligt højere.

Afventer mere forskning

Forskerne fra undersøgelsen er meget positive over for resultaterne, og nu undersøges det, om man får samme resultat i andre lande. Hvis det er tilfældet, så kan influenza-vaccinen muligvis blive et fast tilbud til gravide.

Jordemoderen svarer: "Det er intet, der tyder på, at influenzavaccinen er farlig for mor eller barn"

Kilde: Dagens Medicin