Breaking Bad, der for længst har afsluttet sin historie på tv, blev en af årets helt store vindere – ikke mindst set i lyset af, at det snart er mere end et år siden at tv-kanalen AMC sejlede femte og sidste sæson i havn på de amerikanske fladskærme.

Breaking Bad vandt både årets pris for Outstanding Drama Series (Vince Gilligan), Outstanding Lead Actor in a Drama Series (Bryan Cranston), Outstanding Supporting Actor in a Drama Series (Aaron Paul) og Outstanding Supporting Actress in a Drama Series (Anna Gun), hvilket er sværvægterne ved den årlige Emmy-uddeling.

Læs også: Kom bag om fænomenet Breaking Bad

Vince Gilligan, der er seriens skaber og en af medforfatterne til succesen, sagde:

"Tusind tak for en så vidunderlig afsked til vores tv-serie. Det er i sandhed et godt tidspunkt at lave tv-produktioner på. Jeg vil gerne have lov til at takke AMC og Sony – og ikke mindst verdens bedste tv-hold i Albuquerque, New Mexico."

Vince Gilligan er i øjeblikket i gang med optagelserne til spin off-serien Better Call Saul, der har premiere i 2015. Han har dog ingen planer om at videreføre Breaking Bad som der ellers har været rygter ude omkring. Disse stammer udelukkende fra National Report, der er et satirersite med opdigtede nyheder. Walter White vender ikke tilbage.