Den tidligere danske Team Telekom-rytter Mikael Kyneb indrømmer ligesom den daværende holdkammerat Brian Holm brug af det præstationsfremmende middel epo. Det skriver B.T.

- Jeg har selv været en del af 90'erne, så ja, jeg har taget doping i et vist omfang. Man gjorde det jo lidt i smug, men folk gjorde det, siger Mikael Kyneb.

Kyneb var fra 1998 til 2000 i stald hos Team Memory Card Jack & Jones og før da hos Team Telekom.

Han nåede også inden karrierestoppet i 2001 at køre for Team Fakta. Danskerens største triumf var en etapesejr i Wallonien Rundt.

ritzau/piquet