Jakob Moe Rasmussen fra Team GLS triumferede, da cykelløbet CSC Classic i går blev kørt i og omkring Århus.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er normalt Team CSC, der leverer en vinder til løbet, men denne gang blev Danmarks stærkeste cykelhold - ejet af Bjarne Riis - sat til vægs.

Løbet blev afgjort i en spurt blandt fem ryttere, hvor Jacob Moe Rasmussen fik presset cyklen foran Michael Reihs fra Team Designa Køkken og René Jørgensen, Team Barloworld.

Ni sekunder efter den forreste gruppe kom Lars Bak ind på sjettepladsen, og han var dermed eneste rytter fra Team CSC, der kom i top ti.

Gårsdagens vinder af Grand Prix Herning, Michael Blaudzun, forsøgte sig igen, men hans anstrengelser gav ikke bonus denne gang, og den danske mester sluttede langt nede i feltet på en 45.-plads.

Ikke optimalt resultat
»Det var bestemt ikke et optimalt resultat for os. Taktikken lykkedes egentlig til punkt og prikke, men der var desværre udsolgt hos vore ryttere, da løbet skulle afgøres.

Selvom det på papiret ikke var det stærkeste felt vi var oppe imod, er det faktisk noget sværere at kontrollere, når ikke de store hold er med,« sagde Team CSC's sportsdirektør Kim Andersen. /ritzau/ludvig