Der bliver løbet stærkt i disse uger på Divisionsforeningens kontorer. Kun to måneder inden den nye turnering begynder, har direktør Claus Rode Jensen og formand Peter Iversen travlt med at finde nye emner til at overtage hovedsponsoratet for Superligaen, som Bryggerigruppen sagde nej tak til fortsat at kalde »Faxe Kondi-ligaen«.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Imidlertid kniber det med at få lokket kunderne indenfor i butikken. Foreløbig har to af erhvervslivets sværvægtere, Nordea-banken og Carlsberg, reageret lunkent på invitationen om at spendere millionerne fra markedsbudgettet på fodboldens bedste række.Divisionsforeningens problem og dilemma med hensyn til hovedsponsorjagten er til at få øje på. De skal være villige til at betale omkring det dobbelte af de syv millioner kroner om året, som Bryggerigruppen betalte for »Faxe Kondi-ligaen«.
Ganske vist står Divisionsforeningen med en eksklusiv vare på hånden, men bredden i publikum er særdeles begrænset, og derfor er den kun attraktiv for en snæver kreds af virksomheder, som har brug for at komme på fornavn med fodboldens absolutte kernepublikum.
Mens superligafodbolden tidligere nåede bredt ud via TV og derfor kunne bruges til at eksponere firmaer, hvis hylder var fyldt med varer til hele familien, har der i de senere år været en tendens til, at der bliver stadig færre seere til en sendeflade i eksplosiv vækst.
Fodbold på linie med curling
TV3 og TV3+ har nærmest valgt at bombardere seerne med direkte transmissioner, højdepunkter fra de øvrige kampe og daglige superliga-nyheder, til gengæld er fodbold-nyt fra den bedste danske række i dag næsten lige så sjælden en gæst hos DR og TV 2s sportsredaktioner som judo og curling.
En undersøgelse af dækningen af Superligaen og værdien af sponsoraterne, som mediebureauet Carat har foretaget, viser, at siden 1996 er seertallet til transmissionerne fra Superligaen faldet støt med cirka ti procent om året i gennemsnit. Til gengæld er antallet af sendte minutter steget voldsomt, siden TV3+ begyndte at sende transmissioner af hele superligakampe fast hver uge.
I undersøgelsen er værdien af superligasponsoratet beregnet ved at gange antal sendte minutter med antallet af seere til udsendelserne. Og ved at sammenligne værdien for 1. halvår 1996, hvor TV 2 havde rettighederne, med de seneste tal fra andet halvår 2000, er værdien næsten uændret.
Faktisk er sponsoratet blevet en lille smule mere værd, hvis man udelukkende ser på værdien af seere gange minutter, men bag tallene gemmer der sig en helt anden historie, forklarer research manager Mogens Østergaard fra Carat.
»Sponsoratet er blevet meget smallere. Du får mange eksponeringer på relativt få mennesker. Og det er jo ikke altid, man er interesseret i det. Man vil gerne bredt ud og ikke bare hagle løs på de samme mennesker.«
Mogens Østergaard understreger, at han i denne sammenhæng ikke har set på de andre værdier, der ligger i sponsoratet, såsom mulighederne for medarbejderpleje eller pleje af kundekontakter. Og der er også nogle virksomheder, som næsten vil opfatte den nye dækning, hvor det er gruppen af hard core-fodboldfans, der bliver ramt, som aldeles ideel.
»Der er nogle produkter, hvor man godt kan tåle den høje frekvens. Typisk vil det være noget, hvor det vil være naturligt at ligge op ad fodbold, såsom Faxe og Carlsberg. Det er en naturlig del, at man drikker øl eller Faxe Kondi før, under og efter fodboldkampen. Den slags produkter vil kunne tåle det. Jeg siger ikke, at sponsoratet af Superligaen er værdiløs, det kommer bare meget snævrere nu. Med det rigtige produkt og den rigtige annoncør er værdien den samme som før.«
Mogens Østergaard vil alligevel ikke konkludere, at gruppen af potentielle sponsorer er blevet væsentligt mindre.
»Man skal aldrig sige aldrig. Der kan være nogle andre ting, hvor sponsoratet kan have en høj værdi, eksempelvis internt i forhold til medarbejderne. Og fordi man kommer helt ud til forbrugeren med sådan et sponsorat, kan det også være interessant for eksempelvis Nordea, som ikke er kendt som et »brand« endnu. Men hvis formålet er at skabe den brede opmærksomhed, så er det blevet sværere. Der bliver vist mange programmer, men det er de samme mennesker, som ser dem.«
En af de beslutningstagere, som har ansvaret for, at dansk topfodbold har udviklet sig til at blive et nicheprodukt, er DRs sportschef Jørgen Steen Nielsen. Der er langt mellem indslagene fra den hjemlige turnering, og det hænger naturligvis sammen med, at rettighederne ligger hos konkurrenten TV3.
»Vi laver jo nyheder fra fodbolden. Når Ståle Solbakken har problemer med hjertet, så står vi der, og når der er større økonomiske problemer eller spillersalg til udlandet, så er vi der. Men af gode grunde kan vi jo ikke lave en kontinuerlig dækning, når vi ikke har billedrettighederne. Så er det svært at behandle den med andet end lidt skilte og resultater.
Spørgsmålet er også, om dansk fodbold er et stofområde, som vi skal ud at konkurrere på, om vi kan vinde seere på det. Seertallene på TV3 kunne jo tyde på, at det ikke har den status længere,« forklarer sportschefen sin prioritering af den danske Superliga.
Jørgen Steen Nielsen er generelt i tvivl om, Superligaen stadig har den samme tiltrækningsevne, som den havde for ganske få år siden, og om den dermed er blevet mindre interessant at vise.
»Der er kommet flere kanaler med flere muligheder. Når andre kanaler viser fodbold, er der ikke den helt store interesse for det mere. Eksemplet var den engelske FA Cup-finale, der havde 45.000 seere. Og der er eksempler på de direkte transmissioner herhjemmefra, hvor der også kun er ganske få seere.«
Alligevel vil sportschefen ikke afvise, at Superligaen kan få comeback på DR-Sporten engang i fremtiden i forbindelse med den næste udbudsrunde. Men det bliver ikke i samme form, som den TV3 anvender i øjeblikket.
»Jeg har jo lagt mærke til den måde, man deler det op på i England. Der har man nogle live-rettigheder, der købes af en, og nogle højdepunktsrettigheder der købes af nogle andre. Den model kunne godt være interessant i en dansk sammenhæng. Jeg tror ikke, at hverken DR eller TV 2 ville kunne rydde en hel aften for at vise direkte superligakampe, i det omfang man er vant til at få til kampene.
Så derfor tror jeg mere på, at man har et samarbejde om direkte kampe med en kanal og højdepunkter med en anden, men det er noget som fodbolden må diskutere.«
