Lance Armstrong har mistet lysten til kvinderock.

Det er så yndigt at følges ad. På cykel. Gennem Pyrenæerne under den bagende sol.

Desværre for den seks dobbelte Tour de France vinder Lance Armstrong er Sheryl Crow ikke synderligt god til at at køre på cykel. Hun vil hellere køre sit eget løb og satse på musikken. Og børnene.

Derfor har 33-årige Lance Armstrong kørt sin sidste etape med den 43-årige rockstjerne og sagt farvel for altid.

»Lance og Sheryl har levet to alt for forskellige liv. De har alt for lidt til fælles og alt for lidt tid til hinanden. Hun er rockstjerne. Han er atlet,« siger en ven af parret til det amerikanske ugeblad »Star«.

Ønskede børn
Sheryl Crow har længe kunne fornemme det biologiske ur tikke og har lidt meget under, at hendes ønske om et barn ikke kunne opfyldes med Lance.

Han blev i 1996 ramt af testikelkræft og kan ikke længere få børn. At han alligevel har tre børn skyldes, at han og hans daværende kone kort tid efter kemoterapien blev kunstigt befrugtet. Det resulterede til parrets store glæde både i sønnen Luke på fem år samt tvillingerne Isabelle og Grace på tre år.

Til gengæld holdt ægteskabet ikke længe. For Lance mødte i oktober 2003 den smukke Sheryl ved et velgørenhedsselskab. De to blev introduceret af komikeren Robin Williams, og siden har de været uadskillelige.

Indtil nu, hvor forelskelsen er falmet så meget, at kun de tos store forskelligheder står tilbage.

Lance har endnu engang tabt la Tour d'Amour.

mdy@bt.dk