Når vi går til lægen med højlydt snorken, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær, er de praktiserende læger alt for dårlige til at undersøge, om der kan være tale om søvnlidelsen søvnapnø.
Det mener en af Danmarks førende søvneksperter Jan Ovesen, er årsagen til, at mange ikke opdager, at de lider af sygdommen, som stjæler gode leveår.
»Patienterne går jo ikke til lægen og siger, at de har søvnapnø. De fortæller typisk, at de er utilpasse, har svært ved at koncentrere sig og er træt. Så tager lægen en blodprøve, som ser normal ud, og så bliver der ikke gjort yderligere. Mange læger er ikke vant til at spørge om søvn,« siger Jan Ovesen. Han har netop skrevet bogen ’Søvnapnø’ for at øge kendskabet til sygdommen.
I Dansk Søvnapnø Forening oplever formanden Ellinor Wolff ’rystende mange tilfælde’, hvor medlemmer har henvendt sig til en læge med symptomerne flere gange, uden at ’en klokke har ringet’.
»I forhold til den opmærksomhed, der er på de 200.000 diabetes-patienter, som man regner med går ubehandlede rundt, mangler der i den grad opmærksomhed på søvnapnø, som kan få fatale konsekvenser i form af f.eks. blodprop og hjerneblødning, hvis ikke man kommer i behandling,« siger hun.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om søvnapnø. Tjek om du er i farezonen og læs om Jan Vestentoft , der har fået et såkaldt CPAP-apparat, som hjælper ham med at trække vejret om natten. Læs også om hvordan søvnapnø påvirker dit helbred. Kroppen lider stor last, når man gennem længere tid, ikke får nok søvn.
Det får du:
- Artiklen 'Mange går rundt med søvnapnø uden at vide det'
- Test: Er du i farezonen
- Fakta: Søvnapnø
- Fakta: Sådan påvirkes dit helbred
- Grafik: Søvnapnø
Når vi går til lægen med højlydt snorken, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær, er de praktiserende læger alt for dårlige til at undersøge, om der kan være tale om søvnlidelsen søvnapnø.
Det mener en af Danmarks førende søvneksperter Jan Ovesen, er årsagen til, at mange ikke opdager, at de lider af sygdommen, som stjæler gode leveår.
»Patienterne går jo ikke til lægen og siger, at de har søvnapnø. De fortæller typisk, at de er utilpasse, har svært ved at koncentrere sig og er træt. Så tager lægen en blodprøve, som ser normal ud, og så bliver der ikke gjort yderligere. Mange læger er ikke vant til at spørge om søvn,« siger Jan Ovesen. Han har netop skrevet bogen ’Søvnapnø’ for at øge kendskabet til sygdommen.
I Dansk Søvnapnø Forening oplever formanden Ellinor Wolff ’rystende mange tilfælde’, hvor medlemmer har henvendt sig til en læge med symptomerne flere gange, uden at ’en klokke har ringet’.
»I forhold til den opmærksomhed, der er på de 200.000 diabetes-patienter, som man regner med går ubehandlede rundt, mangler der i den grad opmærksomhed på søvnapnø, som kan få fatale konsekvenser i form af f.eks. blodprop og hjerneblødning, hvis ikke man kommer i behandling,« siger hun.
Oplever kvælningsanfald
Søvnapnø betyder, at man i nattesøvnen oplever flere kvælningsanfald, hvor svælget trækker sig sammen, så man i mere end 10 sekunder ikke trækker vejret. Cirka 200.000 går rundt med søvnapnø uden at vide det, mens kun 50.000 danskere har fået diagnosen. Kvælningsanfaldene er ikke i sig selv farlige, men fordi man helt eller delvist bliver vækket fra sin dybe søvn, kan det over en længere årrække resultere i bl.a. hjerte-kar-sygdomme, dårlig livskvalitet og forkortet levetid – ligesom diabetes.
Modsat diabetes har lægevidenskaben først for nylig fået fokus på, hvor vigtig søvnen er for sundhed. Søvnbesvær er for første gang i år med i Sundhedsstyrelsens vurdering af såkaldte risikofaktorer i Danmark. Heraf fremgår det, at søvnbesvær er skyld i 750 ekstra dødsfald om året.
Jan Ovesen har godt noteret sig kulturskiftet, hvor flere læger er opmærksomme på søvns betydning. Selv underviser han også de praktiserende med netop det fokus.
»Det er naturligvis med til at skærpe opmærksomheden, selvom der stadig er mange, der mangler viden,« siger han.
Næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Bolette Friderichsen, mener ikke, at det er ond vilje, hvis lægerne ikke er opmærksomme på søvnapnø, men det kan være svært at diagnosticere, fordi det er en tilstand, folk selv skal komme og fortælle om.
Uspecifikke symptomer
»Vi er afhængige af, at en pårørende får mistanken eller opdager, at partneren ikke trækker vejret om natten,« siger hun.
Samtidig er der tale om meget uspecifikke symptomer, som også kan være tegn på en lang række andre sygdomme, lige fra depression og stress til stofskiftesygdom.
»Det er meget vigtigt, at lægen hører efter, hvilke symptomer patienten kommer med og ikke bare nøjes med at krydse af i et skema, som vi måske kan have en tendens til,« siger hun.
Jesper Bille, overlæge på øre-næse-hals-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener nu hverken, at det er lægerne eller patienterne, der ikke er opmærksomme på symptomerne.
»Underdiagnosticeringen finder især sted hos gruppen af patienter, som slet ikke oplever symptomerne. Sygdommen kommer ofte snigende over flere år, og så kan man vænne sig til trætheden uden at tænke mere over det. Nogle oplever først efter at være kommet i behandling for søvnapnø, hvordan det egentlig føles at være udhvilet,« siger han.
’Jeg var aldrig til stede’
Jan Vestentoft kunne falde i søvn hvor som helst – når som helst – men der skulle flere lægebesøg til, før han kom i behandling for sin søvnapnø.
Du skal bare tabe dig. Sådan lød beskeden fra lægen, da Jan Vestentoft fra Vinderup i Midtjylland første gang bad om at få undersøgt sine søvnmønstre. Men det var ikke de ekstra kilo på sidebenene, der var skyld i hans uregelmæssige søvn og højlydte snorken. Den nu 52-årige mand led af søvnapnø.
Tilbage i 2010 fik Jan Vestentoft allerede de første symptomer. Han måtte holde ind til siden i sin bil for at tage en lur på vejen til arbejde, han faldt i søvn hen over tastaturet, og så snart han kom fra job, måtte han ind på sofaen for at sove. Om natten stak konen ham ofte en albue i siden, fordi han ikke trak vejret.
»Jeg har aldrig rigtig følt mig udhvilet, når jeg stod op om morgenen. Det er lidt træls, at jeg aldrig var til stede, specielt hvis jeg skulle til familiearrangementer eller andet, hvor jeg skulle være til stede i længere tid ad gangen,« siger Jan Vestentoft, der arbejder som faglig sekretær i FOA.
Først i december 2011 – halvandet år efter han første gang søgte læge, kom han i behandling for sin søvnapnø. Han fik et såkaldt CPAP-apparat, som hjælper ham med at trække vejret om natten.
»Allerede næste dag følte jeg mig udhvilet. Jeg kunne gøre ting, jeg ellers ikke ville have gjort før, som f.eks. at lave aftensmad. I dag er jeg blevet frisk igen, det er en dejlig følelse,« siger han.
