Fem år efter, at politikerne forsøgte at standse det toldfri salg ved rejser inden for EU, har salget i charterflyene af varer, der er hårdt beskattede i Danmark, aldrig været større. For at opfylde kundernes hang til våde varer indfører Danmarks største charterflyselskab, MyTravel Airways, nu spiritus i papkasser.

Før det toldfri salg blev ophævet, købte MyTravels gæster typisk en liter per person.

Den lovlige ration er hævet til 10 liter spiritus, og gæsternes indkøb svarer ifølge MyTravel nu til tre liter per passagerer. Gin, whisky og vodka sælges nu i æsker á to liter. /ritzau/