Oplev New Zealands spektakulære natur, kultur og historie på to hjul. Et helt nyt landsdækkende netværk af cykelstier er ved at blive bygget, og de første ruter er køreklare.
Gruset kastes med en knasende lyd til siden af de brede cykeldæk, mens fuglelivet kvidrer løs fra skovens træer.
Ellers er det helt stille.
Kun den fjerne lyd fra helikoptere, der chop-chop-chopper over bjergene, og gule jetbåde, som nu og da flyver forbi på floden, minder om, at vi kun lige har forladt Queenstown.
New Zealand er kendt for sin uspolerede natur, og med knap 4,5 million mennesker fordelt på et areal på størrelse med Storbritannien fylder den vilde natur det meste af landet.
De forholdsvis korte afstande mellem attraktioner og seværdigheder (sammenlignet med Australien) samt det varierende terræn gør New Zealand til en oplagt cykelferiedestination. De garvede cykelryttere kan søge udfordringer i bjergene, mens nybegyndere og børn kan trampe af sted på mere flade ruter.
Den lokale befolkning, kiwierne, er ikke helt så cykeltossede som vi danskere. Endnu. Men i 2009 begyndte man at bygge cykelrute-netværket »Nga Haerenga – The New Zealand Cycle Trail«, der med tiden skal gøre hele landet tilgængelig på cykel.
»The Great Rides« hedder de første ruter i netværket. De er alle off-road-stier, der leder cyklister forbi områder med det bedste af den newzealandske historie, kultur og natur.
På Nordøen kan man for eksempel cykle i det geotermiske område Rotorura, hvor vandet ligger og bobler lige under jordoverfalden og skyder gejsere op og danner varme kilder.
Man kan også cykle syv dage langs Sydøens vestkyst gennem subtropisk regnskov, forbi de populære Fox- og Frans Josef-gletsjere og parkere cyklen i én af de to charmerende byer Wanaka eller Queenstown, der gemmer sig mellem bjerge og søer. Vestkysten er helt unik og er i 2014 blevet placeret på en top-ti over rejsedestinationer i verden af den førende rejseguide Lonely Planet.
Brede dæk og 21 gear
Vores cykeltur strækker sig fra Queenstown langs Kawarau floden til guldgraverbyen Arrowtown – en 30 kilometers rute med tre stigninger undervejs. Cyklen er en mountainbike med brede dæk og 21 gear. Begge dele bliver der behov for på ruten, selv om stien trods off-road-status er cirka en meter bred og med god grusbelægning de fleste steder.
Udgangspunktet Queenstown er et must-see, når man har bevæget sig hele vejen om til den anden side af jorden. Det var her, bungy jumping blev født, og sidenhen har en lang række andre adrenalin-aktiviteter som faldskærmsudspring og riverafting fulgt trop. Bjergene holder skiløbere, mountainbikere og bjergbestigere beskæftiget, mens kajakker eller fiskesnører kan smides i Lake Wakatipu, som Queenstown ligger helt ned til.
Også byen er fuld af muligheder, hvad enten du søger et sted at spise, shoppe eller drikke øl. Burgerbaren Fergburger er med sine berømte gourmetburgere svær at komme udenom (men på grund af kø også umiddelbart svær at komme til).
De første kilometer ud af byen langs Lake Wakatipu er helt flade, indtil søen snævres ind og bliver til floden Kawarau, og det kuperede terræn begynder.
Op ad tre stigninger pruster vi rundt i hårnålesving, mens floden bruser ved vores side. På toppen smiler en smiley til os fra et lille skilt, og vi smiler tilbage hele vejen ned igen og nyder udsigten over hele bjerglandskabet.
»The Queenstown Trail«
Ruten er en del af »The Queenstown Trail«, der er 99 kilometer og kan tilbagelægges på to-tre dage.
Da vi er af sted i vintermånederne, og temperaturen ligger under 10 grader, har vi valg kun at cykle en dag. Men ønsker man flere dage på cykel, kan man ved de fleste cykeludlejere få opbevaret sin bagage – eller få fragtet den videre – medmindre, selvfølgelig, man vil have den bag på cyklen.
Der er flere muligheder for overnatning lige fra telt til hotel, men det nemmeste er at kontakte cykeludlejningen i det område, man ønsker at cykle i og spørge til de aktuelle muligheder.
På hjemmesiden for »Nga Haerenga – The New Zealand Cycle Trail« kan man få et overblik over ruterne og klikke sig videre til deres egne sider med lokal information. Desuden har Lonely Planet udgivet bogen »Cycling New Zealand Guide«, der ligeledes giver oversigt over ruter, overnatningsmuligheder, seværdigheder og spisesteder undervejs.
Vi har valgt at tage en lille madpakke med på turen og så ellers gemme appetitten til Arrowtown, der trods sin beskedne størrelse har et rigt udvalg af spisesteder. Men inden vi når så langt, vender vi først snuden væk fra floden og skyggesiden af bjergene og bliver mødt af sol og grønne græsbakker.
Alene det at have overstået de tre stigninger letter stemningen, og den får endnu et nøk op, da tre hjorte stikker hovedet op bag bakkekammen. Inden vi når at få kameraet frem, er dyrene dog stukket af. Vi cykler videre, og på den anden side af bakken opdager vi til vores held, at antallet af dyr er ganget med ti. Og denne gang når vi at få taget et par billeder.
En gammel westernby
Det sidste stykke af ruten snor sig langs Arrow River. Ja, faktisk krydser den floden ikke færre end fem gange via små, smalle broer, før vi lander i den lille guldklump Arrowtown.
Det er som at træde ind på hovedgaden i en gammel westernfilm. Charmen stråler ud af de flere end 60 oprindelige træ- og stenhuse fra 1860erne. Dengang guldgraverne fandt guld i Arrow River og valgte at slå sig ned i området.
Man kan stadig gå på jagt efter en klump guld i floden (udstyr kan lejes i turistinformationen), men ellers er der også meget andet »guld« at finde i byens mange gallerier, delikatesseforretninger og caféer.
Vi slår os ned i en lille baghave til en af byens ældste huse på Buckingham Street, hvor den yndige cafe Provisions serverer »Sticky buns«.
Mellem blomster og buske høster vi frugten af dagens anstrengelser, mens bjergene kaster længere og længere skygger ned over byen. Cykelnetværkets navn »Nga Haerenga« betyder på maori »Rejserne« – både de fysiske og spirituelle. Vi har afsluttet den første af vores rejser, men appetitten er langt fra stillet.
