Venstre bekræfter: Har købt tøj og sko til Løkke
Lars Løkke Rasmussen har fået betalt tøj og sko af Venstre til i alt 152.000 kr., men det var til brug for foto-sessions, siger partisekretæren. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Venstre bekræfter: Har købt tøj og sko til Løkke
Lars Løkke Rasmussen har fået betalt tøj og sko af Venstre til i alt 152.000 kr., men det var til brug for foto-sessions, siger partisekretæren. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Venstres partisekretær Claus Richter oplyser, at Venstre har betalt 152.000 kr. til tøj til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med en foto-session til valgmateriale.

Hvis han efterfølgende har brugt tøjet privat, har han selv betalt, oplyser partisekretæren.
 
- Vi har besluttet at ekvipere Venstres formand i forbindelse med at han skulle være statsminister, at han skulle føre valgkampagne og i forbindelse med at han skulle holde nytårstale, siger Claus Richter til bt.dk.

Løkke stiller ultimatum til blå blok

Hvorfor har I betalt hans underbukser?

- Vi har ekviperet Lars fra top til tå, og det han selv har taget ud af tøj, har han selv betalt.

Hvor er tøjet nu?

- Lars har selv taget det tøj ud han skulle bruge - og det har han selv betalt.

Vil du ekvipere ham på samme måde igen?

- Det her var en bagudrettet beslutning, og det har jeg ingen kommentarer til. Vi har gjort det professionelt, så Venstres formand kunne se godt ud. Hvis han har udtaget noget til eget brug, har han selv betalt for det, siger Claus Richter.

Han vil ikke svare på, hvorfor man skal bruge bl.a. 28 skjorter, 21 slips, 9 jakkesæt, 9 par bukser, 8 boksershorts og 17 par sokker til en photo-shoot.

Venstres næstformand Kristian Jensen vil ikke kommentere sagen:

- Jeg har ingen kommentarer. Jeg må henvise til partisekretæren, siger han.

Venstrefløjen undrer sig over, hvad man skal med særlige boksershorts til en foto-session.

- Venstre må bruge deres penge på det, de vil. Men det kan undre, når man tjener over en mio. Og jeg har aldrig mødt nogen før, der ikke kunne finde ud af købe deres egne underbukser, skriver Pernille Skipper (EL) på Twitter.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook