Uenighed om flygtningelandsbyer udskyder asylstramninger. Regeringen vil først have konsekvenserne belyst, og det er en god idé, mener Røde Kors. Men det haster, understreger organisationen.
Campingvogne, telte og hotelværelser bør ikke længere agere midlertidige hjem for de tusindvis af flygtninge og migranter, der kommer til Danmark.
Sådan har det flere gange lydt fra Dansk Røde Kors, der i stedet har foreslået at etablere midlertidige flygtningelandsbyer for at løse kommunernes akutte boligproblem.
En idé, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har gjort til hovedkrav i de igangværende forhandlinger om asyl- og udlændingestramninger. Og det krav har nu udskudt aftalen. Folketingets to største partier vil nemlig have en lovning på, at der etableres statsdrevne flygtningelandsbyer, men udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil først undersøge konsekvenserne.
Forslagets ophavsmand, generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl, kan godt forstå, at ministeren ikke vil haste det igennem.
»Det giver god mening at tænke sig om, før man iværksætter sådan et initiativ. Men på den anden side haster det lidt ude i kommunerne med at få nogle muligheder for at kunne huse de mange asylansøgere, der får ophold i Danmark,« siger han.
Ifølge Inger Støjberg vil det tage »nogle måneder« at vurdere de økonomiske og sociale konsekvenser af landsbyerne. Det vil sætte kommunerne under et om muligt endnu større pres, mener Anders Ladekarl:
»Jeg håber, at betænkningstiden bliver relativt kort, for der er et akut behov for det her. Men der er også behov for, at det bliver gjort ordentligt, sådan at landsbyerne bliver starten på en god integration i Danmark.«
Generalsekretæren pointerer samtidig, at »man jo ikke starter fra nul«, da Danmark allerede har erfaring med flygtningelandsbyer fra 1990ernes store bosniske flygtningestrøm.
Støjberg understreger, at regeringen ikke er kategorisk afvisende over for flygtningelandsbyer.
»Vi vil etablere dem, hvis det er fornuftigt, og det er godt,« siger hun og retter samtidig en kritik af Socialdemokraterne og DF, som i hendes optik blokerer for aftalen om de øvrige stramninger - blandt andet familiesammenføring efter tre år i stedet for et år.
Men DF har tålmodighed, forsikrer retsordfører Peter Skaarup (DF):
»Vi synes, det er meget vigtigt, at vi får de her statslige flygtningelandsbyer - barakbyer om man vil. Kommunerne har brug for et pusterum, og man kan i øjeblikket se, at der er en meget hård prioritering i forhold til den velfærd, vi gerne vil tilbyde.«
I samme tone pointerer Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen (S), at kommunerne skal kunne følge med.
»Vi skal sørge for, at der ikke kommer flere flygtninge ud til landets kommuner, end at kommunerne også er klar til at håndtere denne her store opgave,« siger hun.
Ingen af de to partier har stillet sig tilfreds med regeringens tilbud om at skrive ind i aftalen, at mulighederne for flygtningelandsbyer skal undersøges.
Omvendt er de Konservative og Liberal Alliance heller ikke afvisende over for flygtningelandsbyer. Sådan en beslutning »kræver bare omtanke«, pointerer de Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader (K), der bakkes op af Liberal Alliances integrationsordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA):
»For os er det vigtigt, at vi kender det økonomiske grundlag. Hvis forslaget medfører udgifter, er det selvfølgelig vigtigt at finde pengene.«
