Kendt forsker angriber S-formand

- Helle Thorning er en blank person

  • Henrik Dahl og Helle Thorning split pic 2

    Helle Thorning får ord som 'svag' og 'uden format' i nakken af sociologen Henrik Dahl. (Foto: Christian Als / Keld Navntoft) Se stort billede

  • Henrik Dahl

    Sociolog Henrik Dahl retter en skarp kritik mod socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt (Foto: Christian Als) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Hun kan hverken skrive eller improvisere og har en meget begrænset almen viden. Sådan lyder den benhårde kritik fra den kendte sociolog og forfatter Henrik Dahl, der har et nært kendskab til S-lederen.

- Helle Thorning er den svageste formand, Socialdemokraterne nogensinde har haft. Hun er helt uden format.

Henrik Dahl, der er forsker i sociolog og forfatter til bl.a. bogen 'Hvis din nabo var en bil' lægger ikke fingre i mellem i sin beskrivelse af S-lederen.

I dagens udgave af Information fortæller han om sit syn på venstrefløjen og ikke mindst Danmarks måske kommende statsminister.

- Hun kan ikke skrive eller improvisere, og hun ejer ikke nærvær eller nogen større politiske visioner, siger Henrik Dahl til avisen.

Han har arbejdet tæt sammen med Helle Thorning, da de sammen med andre var med til at skrive bogen 'Epostler', hvor de giver deres syn på en række forhold i det danske samfund.

LÆS OGSÅ: Tidligere S-ministre kritiserer Thorning

Henrik Dahl har desuden tidligere været gift med den fremtrædende socialdemokratiske politiker Christin Antorini. Og selvom han har tilhørt venstrefløjen hele sit liv, så tager han nu et gevaldigt opgør med dens nuværende frontfigur.

- Hun kan forberede sig og lære ting udenad. Men hun kan ikke indgå i de uformelle sammenhænge med egne ræsonnementer, som er så vigtige, hvis man skal lede et lille land, siger han til Information.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning spiller Obama-kortet

Og på trods af, at Thorning i flere tv-debatter har været jævnbyrdig med sin modstander Lars Løkke Rasmussen, så er det ikke hendes egen fortjeneste, siger Henrik Dahl.

- Hun havde sikkert fået god rådgivning om skattesagen, og hun var god til at lære ting udenad og forberede sig til debatterne med Løkke, men hun har intet format, siger han.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: