‘Jeg vil æde min gamle hat’ er et udtryk alle har hørt, måske endda også sagt, men det er en trussel, som kun de færreste gør alvor af.

Sådan kommer det imidlertid ikke til at blive for journalist Thomas Qvortrup, der er vært og politisk kommentator på den politiske podcast ‘Borgen Unplugged’ med sin fætter, journalist Henrik Qvortrup. Efter en fejlslagen forudsigelse om, at Nye Borgerlige ikke ville komme i Folketinget, stod det klart, at hat var på menuen.

Og den hat den skal ædes, det hersker der ingen tvivl om, siger han.

Hvornår skal du æde den hat?

»Aner det ikke.«

Men du kommer til at æde den hat?

»Det er korrekt.«

Historien om hattespisningen tog sin begyndelse, da Henrik Qvortrup forud for Folketingsvalget i 2011 havde forudsagt, at Liberal Alliance ikke ville blive valgt ind. Det ville han æde sin gamle hat på.

Henrik Qvortrup æder stråhat - København, Fredag /ritzau/ Henrik Qvortrup sætter tænderne i en stråhat live i morgen-TV mandag. Den politiske kommentator Henrik Qvortrup kan passende bruge sin weekend på at samle appetit til på mandag, hvor han skal spise en stråhat i Go'morgen Danmark på TV2. I 2010 udtalte han nemlig, at han ville "æde sin gamle hat, " hvis Liberal Alliance kom over spærregrænsen ved næste valg. Det kom partiet med ni mandater, så det får han nu lov til. Men hatten bliver ikke gammel, tværtimod er det en moderne en af slagsen, han får lov til at sætte tænderne i, lyder det fra Michala Dirckinck-Holmfeld, redaktør på mandagens udsendelse. - Det er en lille stråhat, en af dem der er moderne lige for tiden, siger hun og forklarer, at der ligger mange timers forberedelse bag opskriften: - Vores kok eksperimenterer hele weekenden med, hvordan den skal tilberedes. Go'morgen Danmarks kok, Gorm Wisweh, kommer til at tilberede hatten sammen med seancens hovedperson, Henrik Qvortrup.De går på første gang 10 minutter i 8 og er igennem endnu en gang 19 minutter over. Klokken lidt over halv ni, vil den overmodige kommentator finde bestikket frem og gå i krig med måltidet. - Senere vil vi lægge Qvortrups hatteopskrift på vores hjemmeside, så man selv kan lave den, siger Michala Dirckinck-Holmfeld. Samtidig understreger hun, at stråhatten bliver ordentligt tilberedt, så måltidet burde ikke få nogle helbredsmæssige følger. - Den bliver jo godt tilberedt, så eventuelle bakterier satser vi på er kogt væk, siger hun. /ritzau/
Henrik Qvortrup æder stråhat - København, Fredag /ritzau/ Henrik Qvortrup sætter tænderne i en stråhat live i morgen-TV mandag. Den politiske kommentator Henrik Qvortrup kan passende bruge sin weekend på at samle appetit til på mandag, hvor han skal spise en stråhat i Go'morgen Danmark på TV2. I 2010 udtalte han nemlig, at han ville "æde sin gamle hat, " hvis Liberal Alliance kom over spærregrænsen ved næste valg. Det kom partiet med ni mandater, så det får han nu lov til. Men hatten bliver ikke gammel, tværtimod er det en moderne en af slagsen, han får lov til at sætte tænderne i, lyder det fra Michala Dirckinck-Holmfeld, redaktør på mandagens udsendelse. - Det er en lille stråhat, en af dem der er moderne lige for tiden, siger hun og forklarer, at der ligger mange timers forberedelse bag opskriften: - Vores kok eksperimenterer hele weekenden med, hvordan den skal tilberedes. Go'morgen Danmarks kok, Gorm Wisweh, kommer til at tilberede hatten sammen med seancens hovedperson, Henrik Qvortrup.De går på første gang 10 minutter i 8 og er igennem endnu en gang 19 minutter over. Klokken lidt over halv ni, vil den overmodige kommentator finde bestikket frem og gå i krig med måltidet. - Senere vil vi lægge Qvortrups hatteopskrift på vores hjemmeside, så man selv kan lave den, siger Michala Dirckinck-Holmfeld. Samtidig understreger hun, at stråhatten bliver ordentligt tilberedt, så måltidet burde ikke få nogle helbredsmæssige følger. - Den bliver jo godt tilberedt, så eventuelle bakterier satser vi på er kogt væk, siger hun. /ritzau/ Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Omstændighederne ville det anderledes, og Liberal Alliance blev valgt ind med ni mandater, hvorefter Henrik Qvortrup beredvilligt måtte spise en Osso Buco-marineret stråhat i Go’ Morgen Danmark på TV2.

Tiden spoles frem til 2017 og til Nye Borgerlige, der lå og kyssede spærregrænsen. Her var det Thomas Qvortrup, der i Borgen Unplugged gjorde samme forudsigelse, med samme gamle hat på højkant om partiet, der ved folketingsvalget i år blev valgt ind med fire mandater.

Månederne siden valget er gået deres gang, og den gamle hat bliver kun ældre, men er stadig aldeles ‘uædt’.

Kan vi få en dato på plads?

»Det skal være efter Super Bowl, så det er på den anden side af midten af februar. Der får jeg mere luft i mit skema. Så synes jeg, at vi laver noget der. Jeg synes ikke, at det giver særlig meget mening, at skrive den historie nu,« siger Thomas Qvortrup.

Jeg synes, det er lidt sjovt...

»Herregud, du må gerne skrive den. Det er bare sådan lidt en ikke-historie. Ja, jeg kommer til at spise en hat på et tidspunkt.«

Din fætter har jo bidt til bolle - eller til hat - men hvad er formålet som politisk kommentator med at lægge et hattespisnings-benspænd ind for sig selv?

»Da Henrik sagde det med Liberal Alliance, lå Liberal Alliance på 0,0 procent i meningsmålingerne,« siger han og fortsætter:

»Da jeg udtalte mig om Nye Borgerlige, lå de lige omkring spærregrænsen. Så sagde jeg 'skide være med det'. Det var med historikken in mente.«

Slider det på troværdigheden i din rolle som politisk kommentator, når det nu ikke udartede sig, som du forudsagde?

»Nej. Det har jo ikke noget med hatten at gøre. Det har noget at gøre med, at jeg ikke troede, at de ville komme ind.«

Har du en ny hattespisningsforudsigelse?

»Nej, det ville være fuldstændigt useriøst.«

Jeg har en nem en til dig, som lyder: 'Jeg vil æde min gamle hat, hvis ikke Alternativets næste formand bliver...'

»Nej. Det vil jeg simpelthen ikke lege med. Jeg har et godt bud, men det vil jeg ikke sætte penge eller hat på.«