Socialdemokraterne tror, at løntryk er regeringens motiv til at fjerne efterlønnen. Venstre afviser bestemt.
Regeringen vil afskaffe efterlønnen for at presse lønnen ned, fordi der bliver mere arbejdskraft til rådighed. Det mener den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen.- Jeg tror, at det er et af regeringens gustne motiver, men vi vender os mod den form for lønpres, siger han.
Påstanden afvises bestemt af arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs fra regeringspartiet Venstre.
- Det indgår absolut ikke i vores oplæg. Overhovedet ikke. Det er i øvrigt ikke noget, vi blander os i siger hun.
Arbejdsmarkedets parter skal fastlægge lønnen, pointerer Tørnæs.
Hos De Radikale, som også vil afskaffe efterlønnen, mener arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard, at det godt kan være, at en afskaffelse af efterlønnen vil påvirke lønudviklingen.
- Jeg siger ikke, at vi skal gå ned i løn. Men det ville ikke gøre noget, hvis nogle af de andre lande indhentede os, siger Østergaard.
De danske lønninger er steget meget, også under den seneste højkonjunktur, påpeger han.
- Det er en af grundene til, at vi har mistet konkurrenceevne. Så arbejdsudbuddet påvirker selvfølgelig løndannelsen. Men det ville det også gøre, hvis alle arbejdede mere, som andre foreslår, siger han.
Professor Per H. Jensen, som er specialist i efterløn på Aalborg Universitet, tror ikke på, at der vil være job til alle dem, der i fremtiden ikke kan komme på efterløn, hvis regeringens forslag skulle blive vedtaget.
I øjeblikket lyttes der kun til en bestemt type økonomer, ligevægtsøkonomer og udbudsøkonomer, som tror på, at et større udbud af arbejdskraft automatisk vil skabe mere arbejde, mener professoren, som selv er sociolog.
- Alle kan komme i arbejde, hvis lønnen er lav nok. Hvis vi alle accepterer en løn på 25 kroner i timen, så kommer vi alle i arbejde, siger han.
/ritzau/
