Terrortruslen betyder meget lidt, men fylder utrolig meget. Det er et paradoks, mener verdens bedste psykolog, Robert Leahy.
Billederne af terrorister, der på åben gade i Paris henrettede en såret politibetjent vakte bekymring hos mange.
Handlingen var dramatisk og uventet.
»Hvornår sker det mon igen? Kunne det ske for mig?,« er det naturligt at tænke efterfølgende.
Verdens førende kognitive psykolog amerikankeren Robert Leahy ved om nogen, hvordan vi tænker – og hvorfor.
Han mener, der er et misforhold mellem, hvad vi er bange for og hvad vi reelt burde frygte.
Både i Danmark og USA taler man meget om terrorisme. Men selvom vi kender fakta, er vi ikke gode til at vurdere, hvad der er farligst for os. Vi tror, risikoen for at blive udsat for terror er langt højere, end den er, fordi det er drabeligt, dramatisk, og en tydelig fjende.
»Det er naturligt at blive bange, når folk bliver skudt og sprængt i luften. Når vi ser meget grafiske og voldsomme billeder i fjernsynet er det en almindelig menneskelig reaktion, at tro, at så er man også selv i fare,« siger Leahy, da BT møder ham til et interview i København.
Han påpeger paradokset i at vi til gengæld undervurderer risikoen for at dø i et trafikuheld, af kræft eller af hjerte-karsygdomme, selvom det reelt er en langt større trussel.
Det er der en naturlig forklaring på.
»Når vi ofte gør ting, der indebærer en form for risiko, føler vi, at riskoen bliver mindre og mindre. Jo flere gange man ryger en cigaret eller kører en tur uden sikkerhedssele, des sikrere føler man sig ved at gøre det. Det er mærkeligt, for i virkeligheden er det omvendt. Risikoen for at blive syg eller komme til skade bliver større og større«, siger han.
Konstruktiv bekymring
Selvom vi alle sammen har fået tudet ørerene fulde af, at cigaretter er farlige, og at vi skal leve sundt, tror vi ikke helt på det. Vi tænker ubevidst, at det ikke kan være farligt – ’For vi lever jo stadig’.
Vi undervurderer de ting, som vi kan kontrollere, og overvurderer, hvor farlige de ting er, som vi ikke kan gøre meget ved – eksempelvis terrorisme, mener psykologen.
»Vi burde bekymre os mere om vores livsstil og mindre om terrorisme. Det er ikke sundt hele tiden, at bekymre sig om, om man bliver syg. Men fem minutters bekymring kan være fornuftigt, hvis man bagefter tager handling på det og lægger en plan. Det er, hvad jeg kalder konstruktiv bekymring.«
Han holder fast i, at terror er et vigtigt emne, selv om den reelle fare næsten ikke er til stede. Vi skal interessere os for terrorisme, sikre os mod angreb og foretage anholdelser, men der er ingen grund til, at have mareridt om natten.
»Når der er mennesker involveret med onde hensigter, tror vi, at faren er større, end den egentlig er. ’De er ude efter os’, tænker vi. I virkeligheden er de bare ude efter at komme i fjernsynet,« siger han.
Psykologisk våben
Terror er et psykologisk våben, som terrorister bruger, fordi de ikke har jagerfly, atombomber, eller droner. Deres mål er at gøre os bange, fremstå magtfulde, og rekruttere flere potentielle terrorister. Og det virker, mener Robert Leahy og forklarer, hvem terroristerne er, og hvordan de tænker.
»Terrorister er typisk unge mænd uden fremtid. De har ingen success i livet og føler sig uden for fællesskabet. De er ofte arbejdsløse og uden en kæreste eller kone, og de har ofte ingen børn. At være del af en bevægelse får dem til at føle, at de er ’noget’, at de er magtfulde. Noget de ikke har prøvet før. De kan hævne sig på de mennesker, der i deres øjne har ydmyget dem. De fleste medlemmer af radikaliserede grupper vokser senere fra dem. De bliver mere modne, får måske en familie og så har de pludselig noget at tabe.«
Men for os andre er de ikke værd at bekymre sig om, mener psykologen. Man forebygger ikke terror ved at være bekymret for den. Til gengæld forebygger man heller ikke hjerte- eller kræft-sygdomme ved at bekymre sig om dem. Det gør man ved at leve sundt og dyrke motion.
Som Robert Leahy siger:
»Det er bedre at dyrke motion fem gange om ugen end at bekymre sig fem gange om ugen«.
