De 58 kinesiske asylansøgere, der blev fundet omkommet i en container natten til mandag i Dover, har sammen med de to eneste overlevede, befundet sig på hemmelige adresser i Belgien siden april, hvor de blev de pågrebet af myndighederne og sat på et tog uden eskorte mod Antwerpen med besked om at forlade landet.

De kinesiske bagmænd i mafiaen "Slangehovederne" udnyttede belgiernes lemfældige udvisningsmetode og lempede de 60 kinesere af på en af de efterfølgende stationer, gemte dem af vejen indtil den skæbnesvangre flugt i den lukkede kølecontainer kom på skinner.

I følge oplysninger til den engelske avis The Guardian og Sky News, så var de 60 kinesere fire måneder undervejs fra den sydøstlige Fujian provins i Kina, over Beijing og Moskva til Tjekkiet og videre gennem Tyskland og Holland til Belgien, inden de søndags blev lukket ind i containeren og sejlet til Dover i England, her blev 58 af de i alt 60 blev fundet døde ved ankomsten natten til mandag.

De belgiske myndigheder registrerede samtlige 60 asylansøgeres identitet ud fra de pas og papirer de havde på sig i april, disse oplysninger er nu sendt til England, hvor myndighederne dér har meget svært ved at identificere den 58 lig.

Deres pårørende i England tør ikke melde sig af frygt for at de bliver udvist som illegale immigranter.

Onsdag anholdt politiet i Rotterdam en 24-årig mand, dermed har politiet nu anholdt i alt tre mænd, der alle sættes i forbindelse med den tragiske dødsrejse, ingen af de tre regnes dog for deciderede hovedmænd.

Den 24-årige er angiveligt en hollænder, der for godt en uge siden registrerede det vognmandsfirma, der lagde lastbil til transporten.

Desuden har politiet anholdt en 55-årig mand, den formodede ejer af firmaet, mens engelsk politiet fortsat opretholder anholdelsen af den chauffør der kørte lastbilen.