Samtaleemnet med naboen er næppe arbejdsløshed. 

Det vurderer Sydbanks seniorøkonom, Mathias Dollerup Sproegel. Det sker med henvisning til, at ledigheden faldt i juni for første gang i flere måneder.

Læs også: Nordea: Vigtige begivenheder venter forude

»Ledigheden er [...] stadig tæt ved rekordlav, og det varme arbejdsmarked har trukket tusindvis af danskere ud af langtidsledighed. Derudover har vi fået nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere, da mange kontanthjælpsmodtagere har fundet vej ind på arbejdsmarkedet,« forklarer han og fortsætter:

»Kombineret med en solid tilgang af udenlandsk arbejdskraft er vores arbejdsstyrke blevet udvidet. Det er rigtig gode nyheder for dansk økonomi.«

Læs også: C25-topchef henter gevinst på 187 mio. kr.

Udviklingen forklarer et særligt paradoks, bemærker han.

For udvidelsen af arbejdsstyrken forklarer »det paradoks, at ledigheden stiger en smule samtidig med, at beskæftigelsen bare fortsætter med at brage op,« forklarer Mathias Dollerup Sproegel.

Vi vil opleve en lav ledighed i anden halvdel af 2023, vurderer han. 

Den vil måske stige, da vi ifølge ham er vidne til en økonomisk opbremsning på flere af vores vigtigste eksportmarkeder. Det kan koste nogen jobbet, påpeger Mathias Dollerup Sproegel, men Sydbank forventer ikke en dramatisk stigning i ledigheden.

 Ledighedsprocenten lå for juni på 2,8 pct. Ledigheden er til sammenligning steget godt 10.000 personer siden bundniveauet i april 2022.

Denne artikel er fra Euroinvestor.