Riddere af Dannebrog bliver de aldrig. Til gengæld har Monrad & Rislund været riddere af den politiske ukorrekthed i årevis. De har været omkring næsten alle tænkelige tabuemner, især når det gælder den menneskelige forplantning og omegn.
Med "Balladen om Hassan og Mustafa" på den nye CD "Ja, ja... - eller nej!" ryger det sidste tabu. Sangen handler om to muslimer, der vil i lag med de nemme danske kvinder. Muslimer kan godt li' cous-cous, men så nemme er danske kvinder heller ikke."Det ligger indbygget i vores job, at vi skal rykke grænser. Som komikere har vi gang på gang ført os frem på at at skubbe nogle ting. Men jeg vil gerne understrege, at vores opgave ikke er at skabe konflikter. Vores opgave er nærmere at bløde op. Når det gælder indvandrerdebatten, er der nogle ophedede fronter. Som i virkeligheden er fronterne mellem danskere - mere end mellem danskerne og indvandrerne.
Enten er man i armene på Pia - det er kvalmt. Eller også tilhører man de velmenende, omklamrende - dem, der overhovedet ikke kan se, at der kan være problemer. Det bliver hurtigt lige så kvalmt som det andet. Der kan man roligt sige, at Jan og jeg er midtsøgende. Nu vælger vi at tage pis på nogle af fraserne i indvandrerdebatten. Vi er sikker på, at det kan give ballade - men vi søger det modsatte," siger Søren Rislund.
Det er et følsomt emne - meget følsomt. Og d'herrer Monrad og Rislund har da også overvejet, om deres bidrag til debatten kunne give anledning til repressalier og trusler.
"Vi har snakket om det. Men det tror vi ikke rigtig på. Hvorfor skulle der være nogen, der truer et par midaldrende entertainere som os? Vi har faktisk været inde og synge nummeret i Dansk-Kurdisk Venskabsforening. Nu er det jo også en venskabsforening. De syntes da, at det var meget sjovt," siger Monrad.
Nu er det ikke Hassan og Mustafa det hele. Også gamle Monrad & Rislund-kendinge som Wili Hartmeyer, Leo Lummerkrog, Mogens og Åge Brodtgaard, der ligefrem mødes i "Krabbepigen - jeg kommer når det klør", er med.
CD'en består stort set kun af gamle uudgivne optagelser, som er kommet til ære og værdighed.
Monrad og Rislund har udleveret deres figurer til spot og spe i op til 30 år. Kan de overhovedet lide Mogens & Co.?
"De skal være omfattet af en nærmest omklamrende kærlighed. Hvis jeg ikke kunne li' Mogens, så ville jeg ikke spille ham. Mogens går løs derude i samfundet i mange versioner. Jeg kan godt li' almindelige mennesker. Ja, et eller andet sted kan vi vel også li' selv Brodtgaard, selvom han ikke har et vindende væsen. I modsætning til Disneys univers, hvor Sorte Per og Bjørne-Banden er gangstertyper, er vores ikke kriminelle. De laver måske lidt rav i den. Men det manglede så'gu da bare," siger Jan Monrad.
