De Radikale støtter SF i, at et tværfagligt forskningscenter kunne generere ny viden inden for natur, miljø og sundhed.

- Der er brug for meget mere forskning i sammenhængen mellem sundhed og miljø, siger den radikale miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen. Hun beklager, at der stadig ikke finder noget særligt samarbejde sted på tværs af de to sektorer.

- Og det på trods af, at vi ved, at vores reproduktive sundhed i høj grad afhænger af udviklingen på natur- og miljøområdet, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Hun nævner forekomsten af bryst- og testikelkræft samt udviklingen i dårlig sædkvalitet.

- Med stor sandsynlighed hænger den udvikling sammen med forekomsten af hormonlignende stoffer på natur- og miljøområdet, siger den radikale miljøordfører.

/ritzau/