"Det er som at køre bil alt for hurtigt. Det giver et kick. Det må man ikke, men at lave revy giver adrenalinen et ordentligt spark".
Det er skuespilleren Bente Eskesens bud på at lave sommerrevy - noget hun har beskæftiget sig med i syv år i Vordingborg med "Vera og Valde". Nu holder den revy pause, og hun hengiver sig til Hjørring, hvor hun og Ina-Miriam Rosenbaum glæder sig til at spille sammen. De to tidligere år har Ina-Miriam været ene høne i kurven i Hjørring, og da de to piger tidligere har spillet sammen med stor succes i "Rigtige piger tager penge for det" på Nørrebros Teater, er gensynsglæden og forventningerne i top."At lave revy er også en tilstand. På den måde, at det hele går så hurtigt, hurtige scener, hurtige omklædninger. Ja, det er ikke usædvanligt med 20 skift på en aften," forklarer Ina-Miriam.
"Måske publikum en aften skulle prøve at sidde med en hvid pind i munden i garderoben og se os skifte kluns på sekunder i stedet for at sidde i salen. Det ville de sikkert synes var mindst lige så morsomt. Måske man skulle lave sådan en vrang-revy?
Når man laver sommerrevy, får man kontant afregning ved kasse et. Reaktionen er der med det samme, og man har en god kontakt til publikum."
Om en uge rykker Bente Eskesen og Ina-Miriam teltpælene op fra henholdsvis Odsherred og København med stort K for at flytte op til de lejede - og betalte - sommerhuse ved Lønstrup Strand.
Men der bliver ikke meget dasen på stranden.
"Selv om det er skønt at ligge i sommerhus, er det at lave sommerrevy mere asen og masen end dasen. Jeg bruger det meste af dagen på at lade op til aftenens forestilling, og der er jo hele tiden noget, der skal rettes op på. Der kommer sikkert også en hoben af familie og venner derop og slår sig ned. Ellers vil jeg gå og løbe nogle lange ture med min jagthund Rasmus og så måske cykle de 20 kilometer til teatret. Den eneste, der får rigtig ferie, er den skide bil. Jeg ER ikke storbymenneske," indrømmer Bente.
Det er Ina-Miriam til gengæld.
"Men jeg får abstinenser, hvis ikke jeg kommer til Vesterhavet mindst en gang om året. Fritiden skal jeg ligesom Bente bruge til at lade op, og så håber jeg, Bente kan lære mig at stepdanse. Det er min drøm at lære, men måske alligevel klitterne ikke er det allerbedst egnede sted at lære det.
Og på scenen er det nok også for farligt, den er temmelig skrå. Sidste år skulle jeg bl.a. bruge nogle plateausko på mindst en halv meter for at nå op i højde med de andre, men heldigvis gik det godt på trods af de skrå brædder".
"Og heldigvis skal vi ikke stå på rulleskøjter. Det gjorde jeg i Ebeltoft i sommerrevyen i 1989, hvilket resulterede i en brækket arm," husker Bente.
At lave sommerrevy og arbejde, når andre har fri, generer ingen af dem.
"Herregud, vi kan da holde fri til jul."
