Således kan Michael Poulsen og co. i disse dage konstatere, at Volbeats seneste album ”Beyond Hell/ Above Heaven” nu har rundet de 200.000 solgte eksemplarer i Tyskland og således er ”gået platin”, som det hedder i de kredse.
I alt har ”Beyond…” – Volbeats fjerde album – nu solgt over 400.000 enheder på verdensplan, mens bandets live-album/dvd, ”Live From Beyond Hell/ Above Heaven”, som udkom umiddelbart før jul, indtil videre er røget over diskene i 80.000 eksemplarer.
Og som indledningsvist antydet, lægger stormen sig næppe med dét.
26. januar starter Volbeat en 24 koncerter lang USA-turné som ”special guests” hos de to legendariske bands, Motörhead og Megadeth (begge konstellationer rangerer i øvrigt blandt Michael Poulsens absolutte favoritter).
Amerikanerne har indtil videre købt små 67.000 eksemplarer af ”Beyond Hell…”, og det tal vil givetvis stige betragteligt, når Volbeat i de næste måneder indtager Guds og Obamas eget land sammen med de ovennænvte celebriteter.
Læs anmeldelse af ”Live From Beyond Hell/ Above Heaven” hér:






















