L.O.C. tog den hjem på imponerende vis på Orange

I maj var L.O.C. den første danske rapper til at fylde K.B. Hallen med 3.000 hiphopfans, og lørdag eftermiddag var han så den første af slagsen på Roskildes Orange Scene – Ikscheltaschels åbning for tre år siden tæller ikke. Kunne et rent dansk navn fylde den største plads på en international festival? Og kunne manden som ikke er den store entertainer trænge igennem som kom?

Jep. Over 50.000 mødte op, og dermed også mange udlændinge. Og L.O.C. tog den hjem på imponerende vis med fuld knald på tovejs-signalet til publikum lige fra start.

Samtidig med festivalens første småregn kom han ind med stil i hvidt kostskole-jakkesæt og slips, men allerede fra andet nummer kom solen igen – og først på scenen på Liam O’Connor. Hans dag i solen med den massive folkemængde foran sig fik i den grad fik den 28-årige halvirske vestårhusianer op på tæer og i absolut rap-topform.

Siden maj var sætlisten optimeret til den rette, fængende (fest-)blanding af gammelt og nyt. Producer Rune Rask og heavy-trommerslager Ulf Scott bankede seriøst igennem. Ligesom S.U.S.P.E.K.T.-duoen Bai-D og Orgi-E. Og som Simom Kvamm i "Superbia".

L.O.C. smilede som aldrig før, kyssede scenen og kom ifølge eget udsagn til "at komme i bukserne", før han til sidst blev klappet ud i takt fra forrest til bagerst, uanset om folk var hiphoppere, hardrockere, punkere, indiefreaks – eller danske.

En bevægende oplevelse. Med kun to problemer: Et par lidt for stille og malplacerede numre som fraholder fra seks stjerner, blandt andet Vetos gæstevisit i "Elsk mig nu", samt at nu kan det ikke blive større for L.O.C.!

Og hvor skal han så gå hen?