Mens udenlandske stjerner som Madonna og Elton John forlanger tyve internationale telefonlinjer og eksotiske blomster importeret fra Afrika i deres omklædningsrum, er vores egne superstjerner fra gruppen Turboweekend langt mere nøjsomme: De vil såmænd bare have vingummibamser.. og gin.

Ligenu ligger danske Turboweekend på toppen af den hjemlige hitliste med deres nyeste album 'Fault Lines'. De er blandt de mest efterspurgte koncertnavne. Og i modsætning til de fleste danske kollegaer, har bandet også massiv succes i udlandet.

Polen, Tyskland, Belgien, Frankrig og nu også England tøster efter nye Turbo-hits. Og derfor kunne Silas Bjerregaard, Martin Øhlers Petersen, Morten Køie og det nyeste medlem Anders Stig Møller sagtens opføre sig som prima-donnaer og forlange det umulige.

Men sådan spiller Turnoweekend ikke.

For drengene, der for bare otte år siden statede i en kælder på Vesterbro, drejer det sig nemlig ene og alene om musikken.

I halvandet år har de fire gutter ikke beskæftiget sig med andet. De borgerlige job er endelig blevet smidt overbord. Og derfor gider Turboweeken ikke spilde tiden med urimelige turnékrav.

- Vi vil bare gerne have noget god gin og så vigummebamser, siger bandets bassist Morten Køie.

- Vi har endelig opnået det, vi drømmer om. Og vi er mere fokuserede end nogensinde før, siger Morten, der sammen med bandvennerne næsten altid varmer op til koncert på samme måde:

- Vi går gerne ud og spiser på byens bedste restaurant. Og lige før vi går på, tager vi gerne et stort bandkram.

I løbet af sommeren optræder Turboweekend på festivaler i Skanderborg, på Bornholm og i Nibe. Hele Juli holder de fri. Og til efteråret går det for alvor løs.

- Vi har virkelig fået blod på tanden med hensyn til udlandet. Albummet udkommer også i England, hvor der er stor interesse. Polen og Benelux-landene er også med. Men de fleste koncerter finder selvfølgelig sted herhjemme, siger Morten Møie.