Guiden på en tur-båd fra DFDS Canal Tours fik øje på liget af den yngre mand i vandet. Kæmpe firmaselskab i chok

Direktør for DFDS Canal Tours, Mogens Krug, fortæller til bt.dk's udsendte, at guiden og bådføreren begge to havde brug for at holde nogle timer fri, efter de spottede liget af en ung mand ved Operaen i København.

- Jeg satte mig selvfølgelig og snakkede med dem begge to, og de har det efter omstændighederne nogenlunde, siger Mogens Krug til bt.dk.

Ifølge direktøren og oplysninger fra eventbureauet Agenda Group var der tale om fem charterbåde med et firma på udflugt. Selskabet havde lejet bådene til en privat event.

Firmaet havde altså inviteret alle medarbejdere på en hyggelig tur i Operaen, men den fik en makaber start med fundet af det slemt tilredte lig i Københavns Havn.

I alt var der omkring 500 mennesker i bådene. Potentielt kan 500 mennesker altså have været vidne til fundet.

Bådene skulle til at lægge til ved Operaens anløbstrappe, da gudien pludselig råber til bådføreren:

"Pas på! Der ligger en peson i vandet."

- Herefter sætter bådføreren farten ned, lægger til kaj og ringer til poltiet, oplyser Mogens Krug til bt.dk

Eventbureauet Agenda Group, der arrangerer udflugter for firmaer, oplyser, at de hårdest ramte personer er tilbudt krisehjælp efter den ubehagelige oplevelse. Selskabet fortsatte dog under lidt ændrede forhold.

bt.dk følger sagen