Der er grænser for, hvad man skal finde sig i, når man er den ultimative Playboy konge!

Og for 85-årige Hugh Hefner blev den grænse nået, da hans ex Crystal Harris i et radioshow tidligere på ugen bramfrit fortalte om deres sexliv. Eller mangel på samme!

- To sekunder, så er det overstået, sagde hun bl.a. i Howard Sterns program og påstod ydermere, at hun og Hefner kun havde haft sex en enkelt gang i løbet af deres forhold.

Det er løgn. Siger altså Hugh Hefner. Som har taget twitter-våbenet i brug overfor sin ex.

- Når nogen lyver om dig, mener jeg, at det er vigtigt at svare igen, skriver Hugh Hefner på twitter.

- Bare for god ordens skyld har jeg sex ugentligt og havde det også under mit toethalvt år lange forhold med Crystal, siger han og fortsætter:

- Mit sexliv involverer mere end en partner. Og det har det gjort siden mit ægteskab sluttede i 1998, skriver han videre på twitter.

Hans 25-årige ex har da også efterfølgende været ude og beklage sine udtalelser.

- Stern interviewet skræmte mig. Han er barsk. Jeg var uforberedt og braldrede ud med ting, jeg aldrig skulle have sagt. Undskyld, skriver hun på sin twitter profil.