Aarhus Teater har netop haft premiere på ’Chess’ med Maria Lucia Heiberg Rosenberg i den kvindelige hovedrolle. For første gang nogensinde står Danmarks musicaldronning på Store Scene. Kort fra hvor hun selv startede. Det skriver Berlingske. Der var dog ikke med det samme, at den mørkhårede stjerne sagde ja til rollen. Den skal først lige vokse på hende. - Det tager som regel en uges tid. Men jeg kan ikke forcere et valg. Det er der vist mange, der synes er skideirriterende, siger hun med et undskyldende smil og et skuldertræk, der fortæller, at sådan er det bare, og sådan bliver det ved med at være.- Jeg er heller ikke god til at sige nej. Det kan godt være, jeg ikke tror, det er noget for mig, men jeg overvejer det altid. Jeg kunne jo blive klogere, tænker jeg først. Jeg elsker at lære, fortæller hun til Berlingske. Danskerne lærte hende at kende som vinder af  TV2s populære Popstars, siden som musicalstjerne i svøb. herefter fik hun roller i ’Skønheden og udyret’ og ’West Side Story’  der gav hende en Reumert-talentpris.

Ikke færdig med musik

Hun er stadig vild med at lave musicals, men hun er ikke færdig med at lave plader. Netop nu har hun to projekter på vej. Det ene er med D-A-D-guitaristen Jacob Binzer, som hun mødte til en fest. Her erklærede han sin kærlighed til både musicals og hendes stemme. - Det var ikke bare en scorereplik. Han mente det! Så nu er vi i gang med at skrive nogle sange, som godt kan være lidt svære at sætte i bås. Men de får helt sikkert en snert af noget storladent klassisk, fortæller hun.