Jennifer Lopez er ked af det triste brud for det tidligere stjernepar.

Katie Holmes og Tom Cruise håndterede deres nylige skilsmisse yderst gnidningsfrit og hurtigt. Men skilsmissen trækker alligevel spor i kendismiljøet omkring Hollywood.

Således er sangerinden, skuespilleren og American Idols-dommeren Jennifer Lopez nu ude med støtte og opbakningen til det fraskilte Hollywood-par. Men først skulle hun dog komme sig over den triste nyhed.

- Jeg hørte om det, da jeg var i Sydamerika, og jeg var chokeret, siger Lopez til Entertainment Tonight.

Bruddet tager ekstra hårdt på kvinden med den verdensberømte bagdel, for privat er hun gode venner med ex-parret. Derudover er Lopez far medlem af den kontroversielle kirke, Scientology. Ligesom Tom Cruise er det.

Rent personligt kan Lopez sagtens sætte sig ind i den svære situation. Hun har nemlig også været igennem en hård skilsmisse. Det var med ex-manden Marc Anthony i 2011.

- Jeg er ked af det på deres vegne. De er begge virkelige kærlige personer, og ligesom med Marc og jeg er det (skilsmissen, red.) virkelig ikke noget, du ønsker at gå igennem. Du skændes og prøver, indtil man bare opdager, at man ikke kan mere, siger hun.

Efter skilsmissen er det blevet besluttet af det fælles barn, Suri, skal bo hos Katie Holmes. Tom Cruise får dog ret til at besøge den seks-årige datter. Men Lopez minder om, at bruddet ikke kun medfører komplikationer i forhold til Suri.

- Jeg ønsker dem bare fred i deres beslutninger. Også for Suri og deres andre børn, for man bliver virkelig bare en familie. Det er ikke bare Suri, det handler også om Connor og Isabella (Tom Cruises børn, red.). Og når familien splittes, er der ingen der vinder. Alle hjerter knuses på den ene eller anden måde. Jeg ønsker dem bare fred og ro, siger Lopez til Entertainment Tonight.