Bettina Aller har fundet lykken mellem udlængsel og millionarv, som businesswoman, eventyrer, hustru og til tider singlemor til tvillinger
Indimellem når tvillinger, teenageunger, au pair og ægtemand får hjemmet til at minde om en hovedbanegård, får Bettina Aller en ubændig lyst til at låse alle dørene og sidde i sin sofa i sit gule træhus. Alene. Det sker bare aldrig.
Måske derfor kan Bettina Aller være lykkelig, når manden ikke sover hjemme i tre uger. Det gjorde han for eksempel ikke i januar sidste år.
Blot seks uger efter, han var blevet far for første gang til tvillinger sammen med den danske Aller-arving, rejste han til Sydpolen for at filme. Og da B. T. møder moderen og mangemillionæren Bettina Aller til en snak om sin forestående jordomsejling, er der kun Bettina, tvillingedrengen Marco og Louis og den filippinske au pair i huset. Manden Jean Gabriel passer sit job som filmfotograf - for tiden i London.
- Jeg plejer at sige, at jeg er singlemor 30 procent af tiden. Det er hårdt! 80 procent er helvede, og 20 procent er himlen. Der er dage, hvor jeg har lyst til at sætte et ' til salg' skilt på dem. Efter nætter, hvor de har hoppet i sengen, og jeg bare er træt, træt, træt. Jeg savner ham til at hjælpe med ungerne, men jeg savner faktisk mest at have en søndag alene med ham, siger hun og retter blikket mod loftet og siger drømmende: Gå i biografen og spise popcorn og være 'rigtige kærester'!
Bettina mødte sin franskmand Jean Gabriel Leynaud ude på Nordpolens is iført lange underhylere, frostsår og klappekagehår i 2002. Så hun ved, at han ligesom hende lever med eventyrtrangen og af livet som filmfotograf i verdens udkanter. Ligesom hun ved, at han som franskmand må have sin dosis af sære franske film og solskinstimer i Paris, hvor han stadig har sin lejlighed. Og egentlig har hun aldrig prøvet andet end at have en mand ' på nedsat tid'.
Hendes eksmand Ole Simonsen, som er far til hendes børn Emily, 16 og Christoffer, 18, er pilot og var også sjældent hjemme.
- Jeg kunne aldrig forelske mig i en mand, der tog af sted om morgenen og kom hjem om aftenen. Når han er hjemme, føler jeg, at jeg skal fare rundt, lave middagsmad og rydde op. Så kan jeg mærke, min mors servicegen kommer i op i mig. Jeg elsker, at han er så glad og fuld af energi, når han endelig kommer hjem. Vi er nærmest nyforelskede, siger Bettina Aller.
Hun har en veninde, der nærmest ikke kan sove, når hendes mand ikke ligger i sengen. I så fald ville Bettina Aller være på randen af indre undtagelsestilstand, når man dertil lægger søvnunderskuddet, som hendes 16 måneder gamle tvillingedrenge Louis og Marco fortsat forårsager.
- Nogle har brug for en enorm tryghed. Jeg har det indeni mig selv. Jeg kunne gå jorden rundt alene. Når han har været hjemme for længe, begynder vi at diskutere småidiotiske ting, så må han godt pile af. Det er på en måde lettere for mig på den her måde.
Så når de to 'terrorister' tapetserer gulvet med franske børnebøger og biler, og de to teenagere, som også bor hos deres mor, tømmer køleskabet, så kan man godt tænkte ' Argh!', som Bettina Aller udtrykker det.
- Det kan godt være, at jeg for nogle mødre nede i vuggestuen kan ligne en wonder woman. Det er jeg ikke. Jeg har også æv-dage. Jeg har bare besluttet, at det er spild af liv at være i dårligt humør. Min far døde som 66-årig af kræft, og han lærte mig: Det er ikke, som man har det. Det er, som man tager det. Hvis jeg er lidt øv efter en dag, så bliver ungerne også øv. På den måde tror jeg, at moderen styrer humøret i familien.
Som direktør i Aller-koncernen med fire milliarder på bankbogen og seks ekspeditioner til Nordpolen bag sig, afviger hun måske en kende fra de andre mødre i vuggestuen.
- Jeg ved jo godt, at jeg er super privilegeret, og jeg er så taknemmelig for det. 'Hvor er vi heldige', siger jeg tit til mine børn. 'Ja, mor, vi ved godt, vi er heldige, siger de så', siger hun og efteraber deres himmelvendte øjne.
Og noget håber hun trods alt, at andre mødre kan lære af hende: at leve med møgbeskidte skabe og et kælderrum, hvor gulvet ikke kan ses for rod. At fokusere på det, de nåede.
- Jeg har mit positive sind fra min far. Min mor har ligesom min bror også et lidt dystert sind. Og hun har ellers et godt liv og en god pension efter min far. Min bror modtager penge fra Aller-fonden og kan alligevel være i dårligt humør i flere måneder.
- Vi danskerne er lidt tilbøjelige til at være lidt i dårligt humør - bare for en sikkerheds skyld. Over skolerne, hospitalerne, skatterne, regeringen. Vi er angiveligt verdens lykkeligste land, men jeg har set folk ude i junglen, der er lykkeligere end os. For mig er livet en bunke legoklodser. Du kan lade dem ligge eller prøvet at bygge noget fint.
