Katie Holmes ønske om en skilsmisse fra Tom Cruise kommer som en stor overraskelse for mange. Men ikke for hovedpersonen selv

Han har længe set den komme, og kender udmærket godt selv problemets kerne. Nemlig ham selv. Tom Cruise kan kun for alvor finde ud af én ting - sit arbejde, at spille skuespil.

Så skarpt stilles det op af en kilde tæt Cruise-Holmes ægteparret. 

- Eventyret var slut. De var nærmere blevet venner, end et ægtepar, siger kilden til E!-online. 


første billede

Det amerikanske underholdningssite er et af de ældste internetsites med fokus på kendte. Det har et enormt kildenet. Det har tidligere været benyttet af Tom Cruise som talsrør til at lække private historier og meninger. Som dengang han dummede sig i Oprah Winfreys sofa.

- Det var ingen overraskelse for Tom. Han havde set det komme. De har haft problemer et stykke tid. Hans karriere kommer altid først, og Katie var ikke længere lykkelig.

- Hun ønskede ham hjem, ville have ham for sig selv. Men Tom kan kun finde ud af at være filmstjerne. Han er en god far og mand, når han er til stede, men ... arbejdet kommer først, siger kilden til E! Online.

Katie Holmes blev mere og mere bekymret for sin datter.  Hun ønsker at skabe et projekt, som holder hende et sted. For Suris skyld.

- Katie forlader ham, fordi hun ønsker et bedre liv for sig selv og datteren, Suri har ingen venner. Hun fører ikke et normalt liv. Det er blevet mere og mere tydeligt, jo ældre, hun er blevet.

Når den 33-årige skuespiller ønsker at flytte til New York, skyldes det ikke bare håbet om få vristet forældremyndigheden fra Cruise, og holde barnet på afstand af Scientology. Det handler først og fremmest om at Suri kan få en normal skolegang, få venner, komme ud at lege med andre børn. Alt det, hun ikke har for øjeblikket.

- Katie ønsker at skabe et projekt, som holder hende et sted. Katie er villig til at opgive et ulykkeligt ægteskab for et bedre liv for datteren, siger kilden.