Når Britney Spears har afsluttet sin verdensturné i næste måned, tager hun hul på kampen for sine børn. Sangerinden vil efter sigende forlange den fulde forældremyndigheden over sønnerne Sean Preston og Jayden James.

Når Britney Spears har afsluttet sin verdensturné i næste måned, tager hun hul på kampen for sine børn. Sangerinden vil efter sigende forlange den fulde forældremyndigheden over sønnerne Sean Preston og Jayden James.I øjeblikket deler Spears forældremyndigheden med sin eksmand Kevin Federline som drengene bor hos. Han fik børnene efter popstjernens psykiske sammenbrud sidste år.

Siden har Spears langsomt fået flere af sine rettigheder tilbage og den nugældende ordning blev fornylig forlænget, men ifølge sladderbladet National Enquirer er hun utilfreds med Federlines måde at opdrage børnene på.

»Britney er klar til at slås. Hun synes, Kevin har gjort drengene til små uopdragne, uregerlige unger, som bander og gør, hvad der passer dem. Hun vil bestemme, hvor de skal gå i skole, og hvor de skal gå i kirke«, siger bladets anonyme kilde og fortsætter: »Britney vil have forældremyndigheden og lade Kevin nøjes med samvær. Hun mener, han er blevet et skidt forbillede for drengene og det vil hun fortælle dommeren. Britney er også utilfreds med alle Kevins dovne danservenner, der hænger ud hjemme hos ham, så Sean og Jayden tror, det er sådan man skal opføre sig«.

Spears sætter punktum for sin »Circus«-turné i Australien. Hun giver den sidste koncert i Brisbane den 24. november.