Aqua-stjerne giver millionrabat på villaen Claus Noreen fra popgruppen Aqua forsøger nu for anden gang at sælge sin millionvilla i Hørsholm.

Og denne gang med et betragteligt prisnedslag. Det skriver boligsitet Boliga.

Aqua-stjernen satte første gang sit hus til salg for 7.750.000 kroner i august 2007, men desværre for Noreen røg han ind i den værste boligkrise i nyere tid. 150 dage fik villaen lov at ligge på markedet, før han pillede den af igen i januar 2008.

Men nu vejrer han morgenluft. For tre uger siden blev huset sat til salg på ny, men denne gang skal en køber blot have knap fem millioner kroner op ad lommen for købe boligen - altså et nedslag i prisen på 2,75 milloner, eller det der svarer til en rabat på over 35 procent.

På trods af nedslaget har Claus Noreen formentlig et pænt beløb tilbage til snold, hvis han får solgt til udbudsprisen. Aqua-sangskriveren købte nemlig villaen i 1999 for 3.140.000 kroner.

Også band-kollega René Dif har besvær med at sælge boligen. Han har gennem længere tid forsøgt at komme af med sit millionpalæ på Dronningholmsvej i Holte til en pris på på 12,9 millioner kroner.

Boligen stod til salg i 181 dage hos mægler Ivan Eltoft Nielsen, før René Dif skiftede til Estate Mæglerne og huggede en rund million kroner af prisen.

Se Claus Noreens bolig her

Se Rene Difs bolig her