En grådkvalt Jeppe Højbjerg liggende i græsset med målmandshandskerne foran ansigtet sagde mere end 1000 ord kunne gøre. Det samme gjorde det faktum, at en dybt skuffet spillertrup undgik den skrevne presse og i stedet gik direkte i bussen.
Esbjerg har ikke længere en Superliga-klub. Efter nederlag til Horsens i den altafgørende play off-kamp, spiller vestjyderne i næste sæson i 1. division.
En katastrofal sæson fik et katastrofalt punktum. Esbjerg er Superligaens dårligste hold, og er man det udelukkes man fra det gode selskab.
»Jeg kan ikke komme mig over det, men det er jeg nødt til. Vi kan ikke skrue uret tilbage,” siger Esbjergs hollandske sportsdirektør, Ted van Leeuwen.
Men hvordan kunne det gå så galt så hurtigt? For bare fire år siden vandt Esbjerg pokalturneringen og for tre år siden spillede den vestjyske klub Europa League-slutkampe mod den italienske storklub Fiorentina.
»Jeg ved ikke, hvor det startede med at gå galt. Klubben vandt pokalturneringen i 2013 og et sted efter det gik det galt. Men hvor det var, må du spørge andre mennesker om. De kom til den konklusion at tingene var helt galt, og det var derfor de bad mig komme. Vi er fodboldfolk – ikke tryllekunstnere, og hvis en struktur er helt forkert, er det ikke så nemt at ændre på et par måneder,« fastslår en dybt nedtrykt Ted van Leeuwen overfor BT.
»Der er nok mange ting, vi skal have fat i for at forklare det her. Men manglende kontnuitet må blive overskriften i forhold til, at vi er endt, hvor vi er. Hvis man ser på udskiftningen af både spillere og trænere, så har en klub aldrig godt af så mange udskiftninger på så kort tid, uanset om den hedder Esbjerg eller noget andet. Det er svært at have med at gøre. Det er ikke en undskyldning, for vi har heller ikke været gode nok med det materiale, vi har haft,« siger cheftræner Lars Lungi Sørensen, der er træner nummer tre i Esbjerg, efter først Jonas Dal og siden Colin Todd blev fyret tidligere på sæsonen.
»Det giver for meget uro, når man har tre trænere på en sæson, og jeg ved ikke hvor mange spillere,« fortsætter Lungi.
Også over cheftrænerens hoved har der været gang i udskiftningerne i den nye 1. divisionsklub. Ted van Leeuwen kom til klubben i oktober måned og vakte kort efter opsigt, da han solgte flere ’hjemmelavede’ spillere og i stedet hentede grækere og georgiere til det vestjyske. Så har planen fejlet?
»Vi tjente nogle penge på transfermarkedet, og det havde vi brug for. De spillere, der forlod os, spillede ikke så meget. Så det har ikke noget at gøre med den her nedrykning. Jeg fortryder ikke noget. VI vidste, at der var en fare for at rykke ned. Vi håbede at undgå nedrykningen, men når man laver så mange ændringer i en klub, som vi gjorde, er der altid en fare for, at det går galt. Man tror altid, at det ikke sker for en selv – men for de andre. Men nu skete det for os, og det må vi håndtere. Selvfølgelig er det slemt og trist, men det er ikke en katastrofe. Katastrofer er, hvad der sker i Mellemøsten. Nu skal vi samle stykkerne op og snakke om tingene. I morgen starter vi på at finde ud, af, hvordan vi kommer tilbage hurtigst muligt,« siger Ted van Leeuwen.
»Det var en syg patient, jeg kom til. Ellers havde de ikke hentet mig op helt fra Holland. Bestyrelsen så situationen alvor, så det er et strukturelt problem. Vi har både et sportsligt problem med den måde, vi arbejder på, men vi har også et økonomisk problem. De fleste problemer er solgt, men vi kunne ikke redde vores egen sjæl,« fortsætter den hollandske sportsdirektør.
Han – og resten af klubben – står nu foran et kæmpemæssigt genopbygningsarbejde.
»Det er konsekvensen, når man vil ændre ting drastisk. Nu skal vi bygge klubben op og følge en retning. Det ændrer sig ikke. Det forsinker bare tingene. Det er frygtelig trist. Havde vi overlevet, havde vi sikkert taget fire skridt frem. Nu tager vi et skridt tilbage,« siger Van Leeuwen, der nu håber på en hurtig genrejsning.
»Vi bør have potentialet til at komme tilbage med det samme. På den anden side kan vi kun se på de spillere og det budget, vi har. Vi kan ikke se, hvad de andre hold gør. Måske gør de det bedre,« fortsætter han.
Spørgsmålet er, om det genrejsningsprojekt bliver med en ny træner ved roret. Klubmanden Lars Lungi Sørensen siger selv, at han i løbet af den næste uge skal ’kigge på sin egen fremtid’ – og en rystet Ted van Leeuwen taler uden om.
»Det ved man aldrig. Jeg har lært ikke at besvare svære spørgsmål på den dag, hvor tingene sker. Vi skal sove på det, og så må vi se, hvad der var godt – og hvad der var skidt. Det er stadig for tidligt at sige, og faktisk er vi ikke så forberedte på det her scenarie. Det, der skete i dag, kan sammenlignes med at ligge bundet på skinnerne, mens du kan se toget buldre imod dig. Jeg har aldrig prøvet at rykke ned før. Det her er første gang. Wauw. Jeg kan stadig ikke tro på det. Jeg tror stadig at nogen ringer til mig om ti minutter og siger ’vågn op, det var kun en joke’. Men jeg er bange for, det ikke sker,« lyder det fra sportsdirektøren.
Og han har ret. Mareridtet er en realitet. Esbjerg er rykket ned i 1. division.
