Publikum fik spænding for deres penge, da Wolves mødte Derby

Der var spænding til det sidste på Molineux, da Wolverhampton og Ståle Solbakken mødte Derby i den engelske Championship.

Ståle Solbakkens tropper kom foran 1-0 på et mål af Kevin Doyle i det 35. minut, men efterfølgende kom Wolves under et enormt pres, hvor Derby blandt andet ramte træværket.

Spændingen blev trukket til det sidste, hvor fjerdedommeren viste fire minutters overtid. Efter at have afvist Derby i 93 minutter gav Wolves efter og indskiftede Theo Robinson bankede udligningen ind bag Ståles målmand.

Der var en ærgerlig og frustreret norsk træner, der efterfølgende udtalte sig til klubbens hjemmeside.

- Det er altid frustrerende, når man fører ind i overtiden, men sådan er fodbold, sagde Ståle.

- Derby fortjente et point, men det var alligevel frustrerende.

Ståle Solbakken og Wolverhampton har fire point efter tre kampe i den engelske Championship og befinder sig på en 11.plads. Wolverhampton er nedrykkere fra Premier League sammen med Blackburn og Bolton.