Filmanmeldelse: 'Den sidste konge' - 3 ud af 6 stjerner

Historiske begivenheder, fortællingen om det oprørske folk birkebeinerne og et ikonisk maleri af Knud Bergsliens fra 1869 (genskabt på billedet ovenfor) er udgangspunktet for den norske instruktør Nils Gaups action-eventyr 'Den sidste konge’.

'Birkebeinerne' - maleriet af Knud Bergsliens fra 1869.
'Birkebeinerne' - maleriet af Knud Bergsliens fra 1869.
Vis mere

Året er 1204 i naturskønne Norge - en borgerkrig hærger og birkebeiner-kongen Haakon Sverresson bliver dræbt. De fjendtlige baglere støttes af danskerne og den magtfulde kirke (den skurkagtige ridder og danske repræsentant spilles af Nikolaj Lie Kaas og den knap så hellige biskop af Søren Pilmark).

Baglerne tror fejlagtig, at den royale slægt nu er udraderet, men blandt de flygtede er kongesønnen Haakon Haakonsson, som er født i hemmelighed - uden for ægteskab - af Inga fra Varteig.

Birkebeinernes bedste skiløbere Torstein (spillet af Kristofer Hivju, kendt fra 'Game of Thrones’ og 'Force Majeure’) og Skjervald (spilles af den travle stjernekomet Jakob Oftebro, fra bl.a. 'Kon‑Tiki’, ‘Guldkysten’, 'Tordenskjold & Kold’ og ‘1864’) får som mission, at fragte spædbarnet - den kommende konge - sikkert til Nidaros.

Masser af skiløb og langrend. Og det er barske løjer i det kolde nord. En slags ‘vikinger på ski’. Foto: NF-Film
Masser af skiløb og langrend. Og det er barske løjer i det kolde nord. En slags ‘vikinger på ski’. Foto: NF-Film
Vis mere

Så går ellers den vilde jagt over fjeld og gennem den norske vildmark, med tempofyldte actionscener og masser af skiløb og langrend. Og det er barske løjer i det kolde nord. En slags ‘vikinger på ski’.

Flotte kostumer
‘Den sidste konge’ er flot filmet i smukke omgivelser, og skuespillerne - mange gode af slagsen - gør det godt med de replikker, de har at arbejde med - og i flotte kostumer, men persongalleriet er lidt stereotypt. Baglerne er onde og birkebejnere er gode og ærefulde og der er desværre større fokus er på action end på selve karakterne.

Den vilde jagt over fjeld og gennem den norske vildmark i filmen 'Den sidste konge'. Foto: NF-Film
Den vilde jagt over fjeld og gennem den norske vildmark i filmen 'Den sidste konge'. Foto: NF-Film
Vis mere

Blinkende nordlys, snehvid natur og to af landets mest kendte skuespillere på langrend, er unægtelig god ‘reklame’ for Norge og det er en sjov afveksling, at se danskerne som de onde, men vildt spændende bliver det aldrig helt. Dog stadig okay underholdende og for undertegnede en kærkommen historielektion - historisk korrekt eller ej.

3 ud af 6 stjerner
'Den sidste konge', Norge, 2016.
Instruktør: Nils Gaup.
Original titel: 'Birkebeinerne'.
Premiere i udvalgte biografer.


Se trailer: