Engang var han Hollywoods gulddreng, nu går han fra flop til flop.
Hollywood har igen gjort det umulige. Med et væld af fremragende skuespillere og gulddrengen Will Smith i centrum har de lavet årets måske værste film. Imponerende.
Engang kunne Will Smith ikke gå galt i byen.
’Men In Black’ og ’Independence Day’ er stadig rent filmguld.
Men i løbet af de seneste tre år er det som om, den gyldne Smith har indgået et væddemål med sig selv: Hvor hurtigt og effektivt kan jeg ødelægge min egen karriere?
Nedturen fortsætter
Nedturen begyndte for alvor med sci-fi-dramaet ’After Earth’, hvor en såret Smith tilbragte det meste af tiden i en slags feltseng, mens sønnen Jaden Smith forsøgte at redde verden og sætte gang i sin egen skuespillerkarreiere (kun det første lykkedes).
Siden fulgte ’Focus’ og ’Concussion’, hvor kedsomheden kun blev matchet af den manglende relevans. Og selv da Smith i årets ’Suicide Squad’ vendte tilbage til actiongenren (hans virkelige styrke), var resultatet så middelmådigt, at gulddrengen lige så godt kunne opgive og lave en forvrøvlet film om en succesfuld New York-reklamemand, Howard, der mister alt og derefter bruger sin tid på at gå i hundepark ... uden hund og skrive lommefilosofiske breve, adresseret til ’Kærlig’, ’Tid’ og ’Død’.
Sådan cirka kan handlingen i ’Skønheden i alting’ (pudsigt nok) opsummeres. Og det bliver værre ... meget værre. Howards forretningspartnere (spillet af Edward Norton, Kate Winslet og Michael Penã) frygter for deres leders mentale sundhed og firmaets fremtid.
Og derfor finder de det passende at hyre tre skuespillere (Kiera Knightley, Jacob Latimore og Helen Mirren) til at spille de førnævnte ’Kærlighed’, ’Tid’ og ’Død’. Tre skuespillere, der nu indleder lange samtaler med Smith.
’Ja, det skal nok hjælpe’, tænker den mere kynisk anlagte dansker.
Følelsesporno
Men misforstå mig nu ikke.
’Skønheden i alting’ er nærmest proppet med fine ambitioner og teoretisk set gode idéer - for slet ikke at tale som skønne billeder fra både Brooklyn og Manhattan.
Men ikke alene er Will Smith dræbende kedelig som den fortabte overklassesjæl.
Fremragende skuespillere som Knightley og Winslet strejfer også formålsløst rundt, mens de uden held forsøger at få deres klichéagtige replikker til at lyde mindre klichéagtige.
Som den eneste slipper den ufejlbarlige Helen Mirren af sted med det meste af æren i behold. Og i modsætning til én af årets bedste film ’Me, Earl and the Dying Girl’, der fandt sin helt egen liv-død-tone, falder ’Skønheden i alting’ over samtlige klichéerne og ender som en ren omgang følelsesporno.
1 ud af 6 stjerner
'Skønheden i alting', USA, 2016.
Premiere over hele landet.
