Rygterne om en iPad med 12 tommer skærm har efterhånden floreret i et stykke tid, men nu påstår en række asiatiske Apple-leverandører, ifølge en kinesisk artikel, at Apple rent faktisk er i gang med udviklingen af en iPad med skærm på 12 tommer.

Det er China Business News, der står bag historien. Websitet skriver, at Apple har bestilt ”millionvis af enheder” af de nye produkter hos Foxconn og Pegatron.

Sitet skriver samtidig, at der også kommer større iPhones med skærme på 4,7 tommer og 5,5 tommer.

Læs også: Alle rygter om iPhone 6

Også en ny iPhone med skærm på 4 tommer bliver nævnt.

China Business News skriver, at den nye iPhone 6 bliver 5,8 millimeter tyk mod de 7,6 millimeter, som iPhone 5s slæber rundt på.

Prissammenligning: Find billig iPhone 5s