Tv-vært og komiker Conan O'Brien har tidligere - med skiftende held - gjort grin med Appleprodukter, og Apple Watch skal naturligvis også igennem en lille tur i komikerens talkshow. Han har ikke, som for eksempel sangeren Pharrel og instruktøren bag den nye Star Wars film JJ Abrams, modtaget uret fra Apple, men laver altså alligevel et comedy segment om uret.

I indslaget gør O'Brien grin med hans "sidekick" Andy, der har fået tilsendt et Apple Watch før lanceringen. Især er Conan fortørnet over, at Andy ikke er stand til at finde ud af, hvad klokken er på uret, fordi han er kommet til at lukke appen, der viser tiden.

»Det er et UR! Det burde ikke være så svært at finde ud af, hvad klokken er!,« udbryder Conan blandt andet. Andy kæmper en forgæves kamp med uret for at få det til at vise tiden - hvilket blandt andet resulterer i, at Siri afspiller musik, ringer op til Tim E., der åbenbart har modtaget mange opkald fra ejere af Apple Watch.

Se videoen her.

Apple Watch kan - teoretisk - købes fra d. 24 April, men alle hylder er allerede tomme, og det er ikke længere realistisk at få et ur før engang ind i juni. Og med Apples problemer med produktionen skal vi nok ikke forvente at se uret i Danmark lige foreløbig.