Danskere med udenlandsk baggrund er underrepræsenterede i nyhedsmediernes indlandsdækning, viser en ny undersøgelse
Når danske nyhedsmedier finder kilder til deres indlandshistorier, vælger de oftest etniske danskere. Indvandrere og deres efterkommere udgør godt 10 procent af befolkningen, men i medierne fylder de under fem procent.
Mediebureauet Kontrabande har i 2011 kortlagt 1.162 nyhedshistorier i 10 medier og fundet ud af, at kun fem procent af kilderne er nydanskerne. Desuden optræder nydanskerne primært i kriminal- og integrationshistorier.
Misforholdet er med til at præge nydanskernes forhold til medierne, mener journalist og forfatter Aydin Soei, der er formand for foreningen Ansvarlig Presse, som har bestilt undersøgelsen i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
- En af grundene til, at etniske minoriteter har så stor mistillid til medierne, er, at de ofte ikke kan genkende sig selv i mediebilledet. De slår op i avisen og siger til sig selv: »Jeg er velfungerende, og jeg har arbejde som ingeniør. Hvorfor handler det så igen om kriminalitet«, siger han til Politiken.
En af de nydanskere, der optræder i medierne, er økonomistuderende Samira Sawa, der blandt andet skriver klummer i avisen MetroXpress. Hun frygter også, at mediernes kildevalg graver grøfter mellem danskere og indvandrere.
- Medierne skal være opmærksomme på, at der sidder en masse mennesker, der læser med og ser tv. Hvis de konsekvent ser nydanskere repræsenteret i historier, der handler om kriminalitet, og historier, der handler om vold og islamisme, så er det dét billede, der bliver dannet, siger Samira Sawa.
- Og nydanskere opfører sig jo ikke udelukkende sådan. De har også holdninger til andet end integration, understreger hun.
Ifølge undersøgelsen fra Kontrabande handler halvdelen af nyhederne om indvandrere og integration om kriminalitet.
