Der er behov for »klimatilpasning« af bl.a. kloaksystemerne i landets kommuner for at fremtidssikre os og vore værdier mod voldsomme skybrud. Men det er dyrt. Og samtidig hersker der tvivl om, hvornår private borgere skal være med til at betale.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- På landsplan vil det koste milliarder, vurderer lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU.Der skal gøres noget ude i kommunerne og boligkvartererne, hvis oversvømmelser som dem, vi var vidne til lørdag og natten til i søndag, skal undgås fremover. Det er der ingen tvivl om, hvis man spørger eksperterne. Der hersker heller ikke den store tvivl om, hvad der kan gøres. Udfordringen ligger klart i økonomien, lyder det fra flere sider.
Ifølge lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen er det tekniske ikke det svære.
- Det handler om dæmninger og pumper. Om at flytte vandet fra det sted, det kommer ned, til et sted, hvor det ikke skader. Vi kan regne os frem til det. Vi kan også sige med sikkerhed, at 90 pct. af Danmarks kloaksystemer er dimensionerede til regnvejr, der er mindre end det, vi ser nu, og det går ud over nogen, forklarer han.
Hvem skal betale?
Problemet er - ifølge lektoren - at »det koster«, og at der er usikkerhed om, hvem der skal betale regningerne. Bl.a. afhænger det af, hvad oversvømmelserne skyldes. Er det havet, der går over sine bredder, kan borgerne få økonomisk hjælp fra Stormrådet. Handler det derimod om grundvand, må borgerne selv punge ud. Og er det regnvand eller åvand er situationen igen anderledes.
Problemet med oversvømmelser varierer ikke fra kommune til kommune - men derimod fra hus til hus eller grund til grund, hvilket også spiller en rolle for private borgeres incitament til at investere i forebyggelse, forklarer Karsten Arnbjerg-Nielsen.
- Man skal helt ned på gadeniveau, for det handler om højdeforskelle. Hvis bare et hus ligger én meter højere end nabohuset, så kan det være nok. Dem, der bor i lavningerne, de bliver ramt, og så kan det være nogle helt andre, der er skyld i det, siger han.Efter alvorlige oversvømmelser i 2002 har Greve kommune arbejdet intensivt med klimatilpasningen, og her vurderer hydrauliker og civilingeniør Birgit Paludan, at udvidelse af kloakrør og etablering af bassiner m.m. vil koste et trecifret millionbeløb alene i Greve.
- Vi er sårbare, fordi vi ligger lavt, men det er andre kommuner også, når der kommer så meget regn, så alle bør gå i gang med at sikre sig bedre, siger hun.
Forsikringsselskaber hæver præmien
Men hvem skal betale regningen? Det er ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen den helt store udfordring. Reglerne for, hvor meget henholdsvis kommunen og borgerne skal betale, er nemlig ikke konsekvente:
- Det afhænger bl.a. af, om oversvømmelserne skyldes grundvand, havvand, åvand eller regnvand. Nogle gange er det borgernes problem, andre gange forsyningsselskabets problem, og bor man ved havet, så er det Stormrådet, der betaler.
Flere forsikringsselskaber overvejer i øjeblikket at hæve forsikringspræmien i særligt udsatte områder, sådan som Codan allerede har gjort det.
