Verden omkring Freja rystede på hovedet, da hun sagde, hun ville være kosmetiker. Med et gennemsnit på 11,6 var hun skabt til noget større, lød det. Mød et offer for uddannelsesnobberiet.
Hvordan får vi i fremtiden bygget vores huse og lagt vores makeup, når færre unge vil være håndværkere? 26.959 elever startede i sommer på en erhvervsuddannelse. Det er otte procent færre end i 2016. Berlingske har søgt svar hos to elever på erhvervsuddannelser og en mester.
Freja Bechmann Jensen er en underfrankeret blondine med lange øjenvipper, der herregerne vil lægge makeup og helst ikke åbne en bog, der er for tyk.
Sådan ser fordommene om den 19-årige Humlebæk-pige og hendes kosmetiker-skolekammerater i hvert fald ud ifølge hende selv.
En matematiklærer i folkeskolen bekræftede erhvervsuddannelsens lavstatus, da han hørte, hvad hun ville efter 10. klasse:
»Jeg bliver sur, hvis jeg ser dig sidde og lave negle. Du kan meget mere. Du har potentiale til mere,« husker Freja Bechmann Jensen lærerens ord.
Gennemsnit i folkeskolen: 11,6.
Fem 12-taller og et 10-tal og erhvervspraktik som bibliotekar. Det lignede en velsmurt fribillet til et af åndens templer. Og så elskede hun at læse. Men Freja Bechmann Jensen gad ikke den akademiske plovfure. Tre år i gymnasiet plus endnu flere på en højere læreanstalt. Nej tak.
»Jeg gad ikke noget, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til,« siger hun og er tydeligt stolt af sit fag, som hun vandt DM i Skills i i foråret. Dermed kunne hun skrive Danmarks bedste kosmetikerelev på sit spæde CV.
Kosmetiker, ikke at forveksle med kosmetolog, der er en privat betalingsuddannelse, er blot en blandt mange praktiske fag, som Danmark kommer til at mangle i fremtiden, såfremt fordomme, bevillinger og politisk retorik ikke ændrer sig til fordel for erhvervsuddannelser og håndens arbejde, hedder det.
I den erkendelse har VLAK-regeringen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) i spidsen søsat planer om flere praktikpladser i virksomhederne samt en gymnasierefoprm, der angiveligt vil få flere elever over i erhvervsuddannelser. Der er også planer om, at flere i 8. og 9. klasse skal bedømmes på deres talenter i praktiske skolefag og ikke som i dag udelukkende på deres boglige evner.
Et opgør med uddannelsessnobberiet, har ministeren kaldt det.
Hvis du er lidt dum, så tager du en erhvervsuddannelse
Freja Bechmann Jensen startede på grundforløbet i 2015 og har været i praktik siden februar. Af en elev at være træder hun overraskende hurtigt i karakter som ansvarsfuld perfektionist i et forkætret fag. Hun tysser på Berlingske, da vi sætter os i behandlingslokalets sofaer på førstesalen over parfumeri og hudplejeklinik Creme de la Creme i Helsingør. Vi skal ikke forstyrre kvinden bag forhænget, der ligger og venter på en ansigtsbehandling.
Med henvisning til matematiklærerens ord siger hun:
»Hvis du er lidt dum og slet ikke er boglig, så tager du en erhvervsuddannelse. Den holdning synes jeg, er forkert. Det er også derfor, jeg gerne vil være med til at give et andet indblik i erhvervsuddannelserne. Folk tænker stadig, at de er til dem, der ikke er gode nok til gymnasiet.«
Hun kan ikke huske, at nogen i folkeskolen fortalte om erhvervsuddannelser. Kun om de forskellige linjer i gymnasiet.
»Man får nærmest ikke lov til at vælge en erhvervsuddannelse.«
Freja Bechamnn Jensen valgte et praktisk fag, fordi hun kender til det.
Hendes far er projektchef på Next, en selvejende institution, der tilbyder ungdomsuddannelser. Moderen, cand.mag. og dansklærer på en erhvervsuddannelse. Fordommene om, at det er så let som ingenting at tage en erhvervsuddannelse, køber hun ikke.
»Det er superhårdt. Selvfølgelig er der nogle erhvervsuddannelser, der er mindre boglige. Men mange har meget teori, det er bare en anden form for teori.«
Freja Bechmann Jensen bruger meget fritid på at øve sig i at lægge makeup og eksperimentere med farver på sig selv.
På opfordring nævner hun alle otte håndrodsknogler på latin og samtlige hudlag inklusive overhudens seks lag og stratum granulosum og hvad der sker i læderhuden, i bindevævet og epitelvævet.
Hun skal kunne hænders og fødders muskler og knogler på dansk og latin og vide, hvad der er i hundredvis af produkter, og hvad de præcis gør ved huden for om halvandet år at kunne kalde sig kosmetiker.
Efter at have remset op konstaterer hun:
»Der er mere i det, end du tror. Om det så handler om at vokse dine ben eller bygge eller male dit hus eller skære dit kød ud. Vi med erhvervsuddannelser kan alle noget forskelligt, og der er brug for os alle sammen.«
Hvorfor vil du være kosmetiker?
»Jeg kan hjælpe folk med at få en pænere hud. Det kan betyde meget for, hvordan folk har det med sig selv. Nogle har problemer med deres hud, andre vil bare gerne have en pause fra hverdagen og komme herind og slappe af. Man bliver en minipsykolog nogle gange. Kunderne er meget åbne og sårbare og lægger sig selv i dine hænder.«
Hvad skal der til for, at unge skal få øjnene op for erhvervsuddannelser og håndværksfag?
»Der skal fortælles mere om det. Send en masse elever fra erhvervsuddannelserne ud og lad dem fortælle om dem. Jeg ville godt have gjort det, men så skulle jeg i en periode have fri to dage om ugen fra mit praktiksted. Det kan jeg ikke.«
Hvis han var her nu, hvad ville du så sige til den lærer, der mente, du var for dygtig til at blive kosmetiker?
»Jeg ville sige: Det er da lige meget, hvad man laver, så længe man er glad for det og gerne vil være god til det. Det kan godt være, jeg ikke får 12 i gymnasiet, men så kan jeg prøve at få 12 i noget andet.«
