Ny undersøgelse dræber myten om, at kvinder med anden etnisk baggrund er lænket til kødgryderne.
Løn, kolleger og inspirerende jobmuligheder. Det er hovedårsagerne til at kvinder vil have arbejde. Også etniske kvinder.En helt ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4, viser at 86 procent af danske indvandrerkvinder brænder for at få et arbejde, og deres mænd bakker dem op.
- Det er utrolig vigtigt at komme ud med tal som disse for at imødegå nogle fordomme, som vi måske har rendt rundt med om de her kvinder. Gruppen har ændret sig meget, siden de første kvinder kom i 60’erne og 70’erne, siger leder af SEBI (Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats, red.) til A4.
Men for mange er der langt fra arbejdslysten til drømmen kan gå i opfyldelse.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at mere end 6.000 kvinder har modtaget hjælp uafbrudt i mere end 10 år, og en trediedel af dem er indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande.
Det skyldes blandt andet det danske arbejdsmarkeds høje krav og høj mindsteløn, fortæller forsker Anika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Anika Liversage forklarer, at især førstegenerations etniske minoriteter har helbredsproblemer og mangler sprogkundskaber og uddannelse. Men kvindelige efterkommere har ikke disse problemer. De lider bare under den økonomiske krise som alle andre i øjeblikket.
- De er unge, og de er nyuddannede. Dermed er de sårbare på et arbejdsmarked, der ikke lige har plads til folk, der kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne, siger Anika Liversage.
Direktør i Foreningen Nydansker Torben Møller-Hansen glæder sig.
- Der er sket en tilvænning til danske værdier og den måde, samfundet er bygget op på. Det er gået rigtig, rigtig hurtigt. Det er blandt andet det, vi ser afspejlet, når unge, nydanske kvinder uddanner sig i lige så høj grad som etnisk danske kvinder, siger Torben Møller-Hansen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet beregninger, der viser, at der kunne komme 56.900 flere i arbejde - heraf 33.000 kvinder, hvis man skabte den perfekte integration. Men mindre kan gøre det, mener direktør i AE, Lars Andersen:
- Bare det at komme tilbage til niveauet før krisen begyndte, ville få 6.500 flere i arbejde og forbedre de offentlige finanser med 1,5 milliarder kr. Indvandrerkvinderne har en række fællestræk med de svageste danske kvinder, og har så sprogproblemer oveni. Men det er ikke værre, end at man må kunne tage fat på det i beskæftigelsespolitikken, siger Lars Andersen.
